Forspiring af Dahlia | Udførlig guide samt tips og tricks!

Kender du de smukke blomster med det smukke navn “Dahlia”? Måske kender du dem under navnet “Georginer”. 

Hvis du kender Dahlia, ved du også, at den meget særlige og smukke blomst, står i fuldt flor i haven om sommeren, i sensommeren og hen i efteråret. Dahliaer er dermed en af de med vedholdende, frodigste og stor blomstrende planter, som vi har i Danmark på den tid af året. 

Vil du gerne have smukke Dahlia til at blomstre tidligt, skal du forspire dem. Forspiring kan for eksempel ske i drivhus eller indendørs på et rimeligt koldt sted. 

For at Dahlia blomstrer om sommeren, skal Dahlia knoldene tages op af jorden inden frosten sætter ind i det sene efterår/vinter, (den første nattefrost), og gemmes indtil forår kommer året efter. 

Dahliaknolde plantes ud i jord igen, når der er sikkerhed for, at der ikke kommer frost - gerne hen mod maj måned. 

Dyrk Dahlia, du vil elske blomsterne

Før i tiden kaldte man Dahlia for Georginer. Dahlia findes i mange forskellige farver og deres mønstre kan også være forskellige. Uagtet navnet er fælles for dem alle, at de er fantastisk smukke og blomstrer som en busket plante med mange blade, som bliver ved med at sætte nye knopper hele sommeren. 

Sørger du for at fjerne visne blomster, vil der løbende komme nye skud og flere blomster. 

Dahlia/Georginer er på mange måder en taknemmelig plante, og du kan plante Georginer i krukker såvel som i havens bede. Du får givetvis flere Dahlia, jo mere plads de har. 

Plantes Dahlia i store potter, kan du godt få høje Dahliaer, med flere blomster, men de breder sig mest direkte i veldrænet jord. Det er dog vigtigt, at holde jorden fugtig, for at Dahlia gror bedst muligt.

Dyrk Dahlia ved forspiring

Hvis du ønsker dig at få Dahlia knoldene til at sætte blomster tidligere på sæsonen, kan du vælge at forspire knoldene inden udplantning i haven.  Det kan du gøre allerede i marts-april måned. På det tidspunkt er nattefrost stadig en risiko, hvorfor forspirede Dahlia skal opbevares et frostfrit sted, ligesom du ville gøre det uden forspiring. 

Når du forspirer Dahlia knoldene i marts - april, skal du altså stadig vente med udplantning til maj, men planterne bliver hurtigere store og sætter blomster, hvis der er lavet forspiring inden udplantning. 

Jo hurtigere Dahlia sætter nye skud, jo hurtigere bliver blomsterne flere i sommeren. 

Sådan forspires Dahliaknolde

Når Dahliaer skal forspires skal du starte med at lægge knoldene i en kasse, hvor der er pottemuld i bunden af kassen. Hvis du ikke har kasser som planterne kan vokse i, kan du også bruger krukker el. lignende. Stil dem gerne i drivhuset. Hvis du ikke har et drivhus, kan du også lave forspiring indendørs et lyst sted, hvor skuddene kan rammes af lys. 

Følg derefter processen som følger: 

  1. Læg knoldene ovenpå en let fugtig pottemuld, hvor den helt tørre stilk på knoldene lægges ned i jorden under dem. 
  2. Dæk knoldene med porøs jord (pottemuld)
  3. Sørg for at potter/kasse/krukke giver plads til at rødderne på knoldene kan vokse
  4. Vand så der er let fugtigt
  5. Vent på at skuddene kommer op
  6. Plant din Georginer/Dahliaer ud i haven, cirka maj måned. Du kan også plante skuddene ud i en krukke. 
  7. Ved forspiring af Dahlia, kan du undgå at få besøg af snegle. De vil gerne spise små nye skud som kommer op af jordoverfladen. Sneglene kan nemmere holdes væk når du planter ud i en krukke. 
Forspiring af Dahlia

Sådan planter du Dahlia knolde eller skud ud i haven

Når foråret kommer og det er tid til at dine Dahlia må plantes ud i have eller krukker, skal du først kigge på hver knold. Hvis blomsterknoldene er blevet meget store, kan du med fordel dele dem i to, med en skarp kniv. 

Jo flere planter, desto flere blomster.

Sådan planter du knoldene/skuddene:

  1. Start eventuelt med at forkultivere jorden
  2. Lav render i cirka 15 cm dybde, med placering af en knold i hver 50 cm afstand (Dahlia plantes direkte i jorden, så plantens top er cirka 5 cm under jordoverfladen).
  3. Hvis du har mange Dahlia, kan du lave rækker med et mellemrum, så du kan komme ind til blomsterne mellem rækkerne (gerne et mellemrum på cirka 1 meter)
  4. Hvis udplantning i krukker, læg gerne et lag Lecakugler i bunden, så rødderne kan ånde. 
  5. Ved ønske om en tæt og busket blomsterplante, kan toppen af planten klippes af i cirka 20 cm højde. Dette giver flere blomster senere på sommeren
  6. Når planten er i vækst, skal der vandes og gødes med jævne mellemrum. 
  7. Gød gerne med kompost eller naturgødning, dette øger væksten af blomsterne
  8. Pluk blomsterne, jo flere der plukkes jo flere Dahlia vil der komme
  9. Vand med meget vand 1-2 gange om ugen, i tørre perioder gerne mere. Det er vigtigt at holde muldjorden fugtig.

Hvornår skal Georginer plantes ud?

Når forår kommer kan Dahliaer plantes ud. Når Dahlia har ligget et frostfrit sted hele vinteren, tåler de heller ikke frost i jorden i foråret. Det er derfor vigtigt, at Georginer først plantes ud, når risiko for frost er minimal. 

Jordtemperaturen skal gerne være omkring 15 grader. Plantes de for tidligt, vil de ikke gro ret meget. Hvis der står små skud, vil snegle desuden gerne tage del i spiringen. Sneglene elsker nemlig små friske grønne spirer.

Hvis du køber knoldene, kan de stadig først plantes ud, når risikoen for nattefrost er væk. Som oftest er der frostfrit i jorden i maj måned. Du kan dermed forvente, at grave knoldene ned omkring starten eller midten af maj. Hold dog altid øje med vejrudsigten - vejret har mange gange før spillet haveejerne et puds, hvad angår nattefrost. 

Forspiring kan gøre skuddene mere robuste, skulle der blive lidt for koldt en nat i maj måned.

FAQ

Hvordan forspirer man Dahlia?

Dahlia/Georginer forspiringen kan ske i marts og april måned. Du skal lægge dem i jord i en kasse, potte eller lignende og give dem en smule vand. Herefter stilles de lyst i et frostsikkert miljø. 

Læs vores guide til forspiring af Georginer/Dahlia, så er du sikker på, at processen lykkes, så du kan få smukke Dahlia blomster i haven til sommer. 

Hvornår forspirer man Dahlia?

Dahlia/Georginer forspiring sker gerne i marts og april måned, et sted hvor der ikke kan komme frost. Forspiring skal desuden helst ske, når der er lys til at fotosyntesen kan finde sted. Når skuddene er kommet op og begynder at vokse, kan de plantes ud i haven, gerne omkring maj måned, hvor temperaturen er over frysepunktet hele døgnet. 

Dahlia tåler ikke frostvejr.