Purpursolhat | Blomsterverden

Purpursolhat

Purpursolhat 'Green Twister'
Forudbestil nu
Spar 27%

Purpursolhat

Green Twister

Fra 28,77 kr39,95 kr

Purpursolhat 'Double Decker'
Forudbestil nu
Spar 27%

Purpursolhat

Double Decker

Fra 28,77 kr39,95 kr

Purpursolhat White Swan
Forudbestil nu
Spar 27%

Solhat

Purpursolhat White Swan

Fra 9,58 kr39,95 kr

Purpursolhat Echinacea 'Raspberry Truffle'
Forudbestil nu
Spar 23%

Purpursolhat Echinacea

Raspberry Truffle

Fra 53,52 kr69,95 kr

Purpursolhat 'Milkshake'
Forudbestil nu
Spar 23%

Purpursolhat

Milkshake

Fra 53,52 kr69,95 kr

Echinacea 'Sensation Pink'
Forudbestil nu
Spar 23%

Echinacea

Sensation Pink

Fra 53,52 kr69,95 kr

Purpursolhat Echinacea 'Chunky purple'
Forudbestil nu
Spar 23%

Purpursolhat Echinacea

Chunky purple

Fra 53,52 kr69,95 kr

Purpursolhat Echinacea 'Hot Papaya'
Forudbestil nu
Spar 23%

Purpursolhat Echinacea

Hot Papaya

Fra 53,52 kr69,95 kr

Purpursolhat Echinacea 'Blackberry Truffle'
Forudbestil nu
Spar 23%

Purpursolhat Echinacea

Blackberry Truffle

Fra 53,52 kr69,95 kr

Purpursolhat 'Green Jewel'
Forudbestil nu
Spar 23%

Purpursolhat

Green Jewel

Fra 49,69 kr64,95 kr

Forudbestil nu
Spar 23%

Solhat

Purpursolhat 'Strawberry and Cream

Fra 53,52 kr69,95 kr

Purpursolhat 'SunSeekers Salmon'
Forudbestil nu
Spar 23%

Purpursolhat

SunSeekers Salmon

Fra 53,52 kr69,95 kr

Purpursolhat 'Magnus’
Forudbestil nu
Spar 27%

Solhat

Purpursolhat 'Magnus’

Fra 25,17 kr34,95 kr

Viser 13 ud af 13

Purpursolhat er en smuk staude, der år efter år giver sensommeren det smukkeste blomsterflor med en sky henover af summende bier og flagrende sommerfugle. 

Purpursolhatten benyttes desuden i naturmedicin, og er, med sine lange stive stængler, perfekt i skærehaven til buketter, blandt andre stauder i staudebedet eller i krukker på terrassen.

Alle vores purpursolhatte eller solhatte leveres som barrodsplanter, og skal plantes hurtigst muligt efter modtagelse.

Purpursolhat - det lille pindsvin

Purpursolhattens latinske navn, Echinacea purpurea, stammer fra det græske ord echino, som betyder pindsvin. Solhatten minder nemlig med sin halvkugleformede midte med stikkende smalle blomsterblade om et lille pindsvin. 

På trods af navnet fås purpursolhat i dag i mange nuancer fra hvide og gule varianter over mørk rosa til flerfarvede.

Planten bliver mellem 60-90 cm høj og står på stive stængler som holder til vind og vejr og behøver ikke opbinding. 

Hvornår blomstrer de?

Blomstringen foregår over en længere periode på et par måneder i perioden juni til oktober, de fleste sorter mellem juli - september. Perfekt til sensommerhaven efter ferien.

Den rette placering

Purpursolhatten er en prærieplante fra Nordamerika som trives i et varmt og tørt klima.

Den foretrækker derfor et sted med fuld sol, og kan efter at den er veletableret, klare en del tørke samt kulde. Skygge og våd jord klarer den ikke. 

Den er sen om at komme frem om foråret og bør ikke sættes i et bed, hvor andre planter overskygger den om foråret.

Den rette placering for et bed med purpursolhat er i fuld sol, veldrænet jord og uden konkurrerende naboplanter og din purpursolhat vil blomstre sommeren igennem år efter år.

Hvilken jord skal man plante i?

Purpursolhat trives både i muld- eller sandjord, ikke på vandlidende jorde. 

Har man lerjord, kan der med fordel graves et hul og fyldes med grus, småsten, lecakugler eller lignende inden man planter purpursolhat.

Hvornår planter man?

Planterne leveres som barrodsplanter, der skal plantes ud så hurtigt som muligt, og allerhelst i efteråret, så de bare rødder har det lunt og fugtigt. 

På andre tidspunkter af året kan man plante den i krukke indtil den får godt fat. Herefter kan den udplantes med rodklumpen hele året.

 

 

 

Sådan planter man purpursolhat

  • Udvælg det rette sted

  • Grav et hul, der er dobbelt så dybt og bredt som roden.

  • Fyld evt. lidt grus eller småsten i hullet som dræn

  • Fyld hele hullet op med vand og lad vandet trække ned, så jorden er gennemvåd.

  • Placér planten og dens rødder løst i hullet og fyld løs jord omkring dem. Pas på rødderne ikke filtrer eller bukker.

  • Vand halvvejs, fyld op med jord og vand igen. 

  • Fyld gerne lidt mere jord på, da jorden sætter sig i løbet af året.

  • Træd jorden sammen om planten.

          Pasning af purpursolhat

          Er purpursolhatten veletableret og placeret rette sted, kræver den ikke megen pasning. 

          Den skal ikke tørre helt ud, men trives bedre for tørt end for fugtigt. Gødning behøves ikke.

          Planten visner ned om vinteren. Lad gerne de visne stængler blive vinteren over til at dække jorden, men fjern dem i det tidlige forår. 

          Dette fremskynder dannelsen af blomster og man kan dermed nyde de fine purpurfarvede blomster i længere tid.

          Den kan så sig selv

          Der findes flere sorter af purpursolhat, og de mere vildtbeslægtede som ‘Magnus’ kan selvså, men er ikke nødvendigvis frøægte. Dvs. man ikke kan være sikker på at de nye planter kommer til at ligne, blomsten man plantede. Man kan også høste frø i løbet af efteråret og så dem det efterfølgende forår. 

          Man er sikker på, hvad man får med de købte og kan blive glædeligt overrasket ved de selvsåede. 

          Purpursolhat som medicin

          Purpursolhat er udover sin duft, skønhed og tiltrækningskraft for insekter også en lægeplante, der flittigt bruges i alternativ medicin.

          Den indeholder alkamider, fenolske syrer og polysakkarider, der siges at styrke immunforsvaret og bekæmpe infektioner som f.eks. forkølelse.

          Rødderne og jordstænglerne bruges i medicin, men kronbladene kan også spises. De smager ikke af meget, men pynter vældigt i en salat, på en kage eller sin tatar.

          Er purpursolhat og solhat den samme plante?

          Purpursolhat, echinacea purpurea, og almindelig solhat, Rudbeckia fulgida, minder om hinanden i både udseende og navn, men er faktisk IKKE samme slægt. Purpursolhatten har i dag sin egen slægt med ni arter. 


          Tilmeld dig vores nyhedsbrev

          Få besked når det er tid til at forudbestille, gode tilbud og få gode tips og tricks