Krokus

Krokus - en lille, men evig kærlighed

Krokus’ latinske navn, Crocus, stammer fra den græske mytologi og er opkaldt efter hyrdedrengen Crocus, der ifølge myten forelskede sig inderligt i nymfen Smilax. Hans ægte kærlighed gjorde guderne bløde om hjertet og forvandlede ham til en krokus og Smilax til en taks. På den måde kunne de være sammen til evig tid.

Krokussen kan minde om kærligheden, hvert år, den folder sine blade ud.

Kendetegn

Krokus er stauder, og ikke en løgplante, selvom de små knolde overvintrer. 

Der findes et hav af forskellige arter, hvor de mest gængse er botaniske krokus og storblomstrede krokus. Sidstnævnte kendes som almindelig havekrokus og har større blomster end en botanisk krokus. Sidstnævnte opdelt i vårkrokus, crocus vernus, og høstkrokus, crocus speciosus, - altså om de blomstrer i foråret eller i efteråret.

De vokser vildt i Europa, Asien, Nordafrika og Mellemøsten, men fælles for dem alle er at blomsterne er lave. De fleste krokus i den botaniske afdeling bliver ca 6-10 cm høje og 10-20 cm for de storblomstrende.

Arter inden for de botaniske krokus er mere hårdføre end de storblomstrende og blomsterne er mindre.

Safrankrokus, crocus sativus, dyrkes ved middelhavet og trives ikke i danske haver.

Krokus blomster findes i mange farver fra hvide, gule, orange til lilla og blå og endda stribede blomster.

Hvornår blomstrer de?

• De botaniske sorter af krokus blomstrer fra slutningen af januar - marts
• Vårkrokus fra februar - april.
• Høstkrokus fra september - november.

Til gengæld blomstrer krokus først 1-2 år efter de er sat i haven. 

Hvor placeres de?

Krokus har det bedst i halvskygge. For meget sol kan gøre at blomstringen udebliver og for lidt sol gør blomstringen kort. Krokus kan plantes i havens bede, rundt om træer, i kanten af køkkenhaven, i krukker eller i græsplænen. Krokus i græsplænen ses tit, da det passer med at når blomsten har takket af, er det tid til at slå græsset.

Krokus breder sig meget og hurtigt og kan danne smukke blomsterhav på få år. Hvert løg danner en lille buket, så læg gerne en lille håndfuld sammen i grupper med lidt afstand til hinanden.

Hvilken jord skal de plantes i?

Krokusløg kan, som andre blomsterløg, ikke lide våd jord. Almindelig havejord er fin, gerne veldrænet. Er jorden vandlidende kan man grave jorden igennem og blande grus eller lidt sand i jorden inden plantning.

Hvornår planter man?

Man bør sætte krokusløg sæsonen inden de skal blomstre, dvs. de forårsblomstrende sættes om efteråret, september-november, og de efterårsblomstrende krokus om sommeren, juli-august.

Krokusløg er små og må derfor ikke udtørre. Plant dem gerne så snart de modtages, put dem i potter eller opbevar dem mørkt og tørt.

Hvordan planter man krokus?

Det er nemt at plante krokus.

• Grav et hul i 5-10 cms dybde alt efter sorten. 
• Sæt løgene med spidsen opad.
• Sæt dem enten i klynger med 5 cm mellem hvert løg eller mere som du ønsker.
• Fyld op med jord, som der trykkes fast.
• Lægges de i plænen graves græstørven op, og lægges på som låg til slut.
• Vand.

Pasning af krokus

Krokus er en meget nøjsom plante og behøver som regel ikke gødning. Er der dog skarp konkurrence, fx i et fyldt bed eller i en græsplæne, kan der bruges kompost eller gødning.

Bring dem tidligere frem

Hvis man kan huske hvor løgene ligger, kan man bruge grenene fra sit juletræ og dække jorden til over. Derved skabes læ og ly for sne og kulde, og man kan glæde sig over sine vårkrokus vil blomstre tidligere end normalt.

Lav et blomstertæppe

Da krokus spreder sig meget og hurtigt, kan man blot vente og nyde sine krokus formere sig selv. Er man dog utålmodigt anlagt, kan man formere sine krokus enten ved sideløg eller frø.

Formering af krokus er nemmest ved at dele løgene som med vintergækker.

Når planterne er afblomstret graves en klump af krokusløg op. Sideløgene skilles forsigtigt ad og genplantes, hvor man ønsker det. 

Man kan også høste frøene fra planten, som sidder i en kapsel lige under jordoverfladen. Frøene modner efter afblomstring, hvorefter frøkapslen selv kommer til syne.

Har man glemt hvor krokussen stod, kan man kende planten fra græsset på en sølvstribe, der ses på midten af bladene.