Lupiner

Lupiner

7 produkter

Det er de smukke lupiner.

Der findes mange forskellige lupinarter, både én- og flerårige. Denne artikel drejer sig om de flerårige staudelupiner, der kan lyse ethvert sommerbed op og deres imponerende rodsystem har evnen til at løsne jorden under sig og være jordforbedrende. Lupiner er hårdføre, nemme at passe og kan tilføre haven både vildskab og skønhed.

Lupiner leveres som barrods planter.

En barrodsplante er en plante uden jord. Du får tilsendt kun selve roden, som må plantes hurtigst mulig efter modtagelse. Til gengæld er prisen meget fordelagtig, og desto mere sjovt er det at følge plantens process.

Har man kørt på motorvejen på vej på sommerferie, har man nok set de flotte blå og lilla blomster og tænkt; dem må jeg have! Både i haven og i vaser er de et fantastisk syn.

7 produkter

Kendetegn

Lupiner, Lupinus, stammer oprindeligt fra det vestlige Nordamerika og en mindre gruppe sorter kommer fra Europa. men man har dyrket i haver over hele verden i mange år - også i Danmark. Deres popularitet skyldes deres hårdførhed, tilpasningsevne og smukke farveskala.

Den er blevet indført både som prydplante og til foder, før den har forvildet sig ud i den danske natur. Den mest almindelige i Danmark hedder mangebladet lupin eller staudelupin, lupinus polyphyllus. Navnet lupin kommer af det latinske lupus, der betyder ulv, og derfor kan man støde på det gamle danske navn ulvebønne. 

Mangebladet lupin tilhører ærteblomstfamilien og kan blive mellem 0,5 og 1,5 meter høj, og vil sætte frø som små ærter efter afblomstring som dog er yderst giftige. Hele planten er giftig. De spreder sig så velvilligt at de befinder sig på Naturstyrelsens observationsliste over planter, der kan udvikle sig til en invasiv art.

Staudelupiner findes i mange farver med ensfarvede blomster og dekorative blade. Plantens dybe rødder kan både kan løsne komprimeret jord og tilføre jorden kvælstof og organisk stof til den lette jord.. Den samme egenskab har de etårige lupiner som benyttes effektivt som grøngødning i køkkenhaver. Disse fås som frø andetsteds her på siden.

Hvornår blomstrer lupiner?

Lupiner blomstrer som regel først året efter, at de er sået - typisk i perioden juni-august med en mindre blomstring i september. Blomstringstiden er fra juni til august, men du kan få glæde af dem længere, hvis du klipper de visne stængler væk efter blomstring. Det giver en efterblomstring i september.

Hvornår udplantes lupiner?

Du kan i princippet plante lupiner hele året, når jorden ikke er frossen, men det vigtigste er at plante barrodsplanter så snart de ankommer for at modvirke udtørring. 

Placering af lupiner

Planten trives bedst i fuld sol, og kan klare halvskygge. Den er glad for veldrænet jord, der ikke er for leret eller næringsrig. De klarer endda næringsfattig jord. Da de bliver høje og slanke, er det også en fordel at placere dem et sted uden for megen stærk vind, ellers bør de støttes med et stativ.

Den fungerer mindre godt i blandingsbed med andre stauder, der kan overskygge den inden den vokser op. Hvis den er kommet op har den selv så kraftig vækst med tæt løv at den udkonkurrerer andre lavere vækster og efterlader et stort hul, når de er færdigblomstret. Så plant gerne på en solrig, veldrænet og beskyttet placering og måske i solitære pletter.

Sådan planter man lupiner

Plantning af lupiner er nemt.

  • Grav et tilpas dybt hul, så der er godt med plads til rodnettet.
  • Løsn jorden, og put evt. sand i, hvis du har en lerholdig jord.
  • Placér planten i hullet, fyld jord på og træd det fast.
  • Vand grundigt.

Plantes der ud i ent tør sommer er det vigtigt at vande rigeligt i den første tid.

Pasning

Dyrkning af lupiner er nemt. Staudelupiners dybe pælerod har den fordel, at den både bliver meget lang og dyb, så den selv kan hente den al den nødvendige væske langt nede i jorden. På den måde behøves der sjældent vanding, når den først er etableret. 

Samtidig vokser der knoldbakterier på rødderne, der bringer kvælstof fra luften ned i jorden, og den behøver derfor heller ingen gødning. På denne vis fungerer de desuden som jordforbedrende planter.

Staudelupinen vil efter afblomstring sætte ærtelignende frøstande. Når frøstandene fjernes inden de når at udvikle modne frø, kan planten sætte en ekstra blomstring omkring september. Dog må det påpeges at lupinfrø ikke nødvendigvis giver blomster, der ligner moderplanten, så vil man være sikker på farven, er det mere sikkert at investere i de korrekte planter.

Planten selvsår sig ivrigt, så enten kan du nyde de ekstra mange lupiner eller skære de afblomstrede blomsterstande ned, så de ikke spreder sig så voldsomt.

De fleste lupiner er fuldt vinterhårdfør og kræver ikke vinterdækning. Men har du en yndlingssort, der står udsat, kan det være en fordel at dække dem med granris, et lag nedfaldent løv, halm el.l.

Formering

Vil man have flere lupiner er der flere muligheder. Staudelupinens kraftige rødder gør den svær at dele. Til gengæld sætter den et hav af frø, og det allernemmeste er blot at lade den selvså og få flere planter, som kan flyttes til deres endelige sted. Ellers kan frøene indsamles og sås efterfølgende. Såning af lupiner er mest optimalt om efteråret. Dog skal man huske på at de nye frøplanter ikke nødvendigvis får samme farve blomster som moderplanten.

Er man mere avanceret havedyrker, kan man stiklingeformere planten, så den ligner moderplanten. 

Flotte buketter

De smukke blomster klæder enhver blomsterbuket, især de store af slagsen.

Dog kan de være så store at det kan være en fordel at sætte et stykke ståltråd eller en pind op i den hule stilk, så de holder sig oprejst.

Så hvis man plukker lupiner i naturen, gør man den en tjeneste, hvis hele roden rykkes op, for at forhindre spredning. Så kan de smukke lupiner i haven blive ved med at pynte.

Sidst sete