Tulipaner | Blomsterverden

Tulipaner

Løgsætter - Blomsterverden
Spar 50%

Håndredskaber

Løgsætter

45,63 kr91,25 kr

NYHED: Løggødning fra Blomsterverden
Spar 50%
Botanisk Tulipan 'Urumiensis'
Spar 50%

Botanisk Tulipan

Urumiensis

Fra 1,23 kr

Ivory' - Løgblanding
Spar 50%

Løgblanding

Ivory' - Løgblanding

115,50 kr231,00 kr

Tulipan 'Jimmy Salmon'
Spar 55%

Tulipan

Jimmy Salmon

Fra 2,54 kr

Tulipan 'Artist'
Spar 50%

Tulipan

Artist

Fra 2,70 kr

Blushing Queen' - Tulipanblanding
Spar 50%

Tulipanblanding

Blushing Queen' - Tulipanblanding

86,50 kr173,00 kr

Fashionist' - Løgblanding
Spar 50%

Løgblanding

Fashionist' - Løgblanding

127,00 kr254,00 kr

Yellow Carpet - Eksklusivblanding
Spar 50%

Eksklusivblanding

Yellow Carpet - Eksklusivblanding

220,00 kr440,00 kr

Viser 9 ud af 9

Du kan plante blomsterløg helt indtil jorden er frossen. Så længe du kan grave i jorden, kan du plante dem. 

Prøv noget nyt i din have, lav skønne farvekombinationer eller udvid dit nuværende "blomsterhav".

Et godt råd: Vent med at plante tulipanløgene til jordtemperaturen er kommet ned under 9 - 10 grader. Bland evt lidt gødning i jorden, når løgene plantes. Så har planterne noget at leve af, når de skyder frem til foråret. Tulipaner kræver at jorden er veldrænet. Løget vil rådne, hvis det står og sopper i vand. 

Der er ikke noget bedre end et smukt forårsbed med tulipanerne, der troner ovenpå. De fungerer i køkkenhaven, såvel som i skærehaven, blomsterbedet, i krukker og i vaser og skaber et overdådigt blomsterflor i mange år.

Kendetegn

Tulipaner har været én af de mest eftertragtede blomsterløg siden 1600-tallet, hvor dens vægt var værd i guld, og var skyld i en tulipan-mani, hvor de blev brugt som investeringsobjekter, indtil bunden gik ud af markedet og startede en krise. I dag er de smukke tulipaner stadig nogle af de mest populære, dog er prisen en hel anden.

Tulipanen, Tulipa, er en forårsblomstrende løgplante, bliver mellem 10-70 cm høj og  stammer fra lilje-familien. De fleste har kun én blomst på stænglen bestående af 6 kronblade. De kommer i stort set alle farver, undtagen ren blå og helt sort.

Der findes ca. 120 arter i ca. 4000 former og de vokser vildt i et bælte fra middelhavslandene over Tyrkiet og Kaukasus til Kina og Japan.

Triumph-tulipan (triumf)

Triumph-tulipaner er én af de mest dyrkede herhjemme med deres kraftige stilke med enkle, fine blomster og god holdbarhed både i haven og til buketter.

De bliver i snit 25-40 cm høje og blomstrer omkring sidst i april.

Liljeblomstrende

De liljeblomstrende har spidse, tilbagebøjede kronblade, der minder om liljens. Deres stængel er tynde og mere udsatte for vind. 

De bliver i snit 35-75 cm høje og blomstrer omkring maj.

Papegøje-frynsede-viridiflora

Papegøje-tulipaner har blomsterblade, der er bølgede, groft frynsede og minder om fjer i flotte farver og mønstre.

De bliver ca 40-50 cm høje og blomstrer i maj.

Frynsede tulipaner har, som navnet antyder, en frynset blomsterkant og fås både i enkle eller fyldte sorter.

De bliver 35-75 cm høj og har lang blomstringstid fra start maj.

Viridiflora-sorterne har enkle blomster med grønne aftegninger på. De holder i lang 

De bliver 40-60 cm høje og har en lang blomstringstid fra start til midt maj.

Fyldte tulipaner

Fyldte eller dobbelte tulipaner findes både i tidligt og sent blomstrende. Denne gruppe har, som navnet antyder, dobbelt så mange blade som de enkle og kan minde om pæoner.

De tidlige bliver 30-40 cm høje og blomstrer i april.

De sene bliver 50-60 cm høje og blomstrer midt i maj.

Enkle tulipaner

Disse er som navnet antyder enkle klassiske blomster og findes i både i tidlige og sene blomstrende. De har stærke stive stilke og findes i mange farver.

De tidlige bliver 35-45 cm høje og blomstrer i april måned.

De sene bliver ca 75 cm høje og blomstrer midt i maj.

Darwin tulipaner

Disse hybrider er det bedste bud på tulipaner, der kommer igen år efter år. De er stærke høje med store enkle blomsterhoveder og findes i mange farver.

De bliver 50-65 cm og blomstrer i april-maj lige efter Triumph-erne.

Botaniske tulipaner

Der findes over et hav af forskellige typer tulipaner som har det tilfælles at de minder om de vilde tulipaner. Disse kaldes botaniske tulipaner. De er flerårige tulipaner, er hårdføre, lave, har enkle blomster og sætter typisk sideløg.

De er 5-40 cm høje og blomstrer fra marts og til maj alt efter sorten.

Hvornår blomstrer tulipaner?

I perioden fra marts til maj viser tulipanerne sig frem alt efter sorten. Ved at blande sorterne kan man derfor have blomstrende tulipaner i haven i månedsvis.

Du kan også strække blomstringsperioden ved at plante i forskellige dybder. Plant tulipaner som minimum i 3 gange løgets dybde. Plantes de dybere eller vendes med spidsen til siden eller nedad, dukker de senere op.

Den rette placering

Tulipaner er steppeplanter, der er har det bedst, når de står fugtigt om foråret og bages igennem om sommeren. De klarer alt mellem sol og skygge, men trives optimalt i halvskygge. Solen fremmer blomstringen, både så de kommer hurtigere og mere i blomst, men også afblomstrer hurtigere.

De høje tulipaner har det også bedst under rolige vindforhold, så der ikke er risiko for stilken knækker. Ellers kan man plante dem mellem buske, så de har noget at læne sig op af.

Planterne klarer sig fint både i bede og krukker, men uanset placering er de smukkest i flok, gerne i et miks af komplementerende farver og former. De er også yderst smukke sammen med andre forårsblomster. 

Hvilken jord skal de plantes i?

Tulipanløg trives bedst i porøs, veldrænet jord med et gennemsnitligt næringsindhold. Er jorden tung, kan det anbefales at blande lidt sand eller grus i jorden, når man sætter løgene. Løget vil rådne, hvis det står i for vådt.

Hvis man vil sætte tulipanløg i et bed blandt mange andre planter, kan der med fordel gødes lidt, når løgene plantes.

Hvornår planter man?

Tulipanløg begynder først at danne rødder ved temperaturer under 9 grader, så der er ingen hast med at plante dem før efteråret. Til gengæld kan de nå at blive angrebet af svampe, skadedyr eller råd. 

Opbevar hellere løgene et køligt og luftigt sted oven jorden uden plastik.

Normalt er efteråret omkring ferien et godt tidspunkt at sætte løgene på. Så er det koldt nok, men stadig god tid til til frosten kommer.

Hvordan planter man tulipaner?

Plantning af tulipanløg er nemt om det er i potter, direkte eller i plantebakker i jorden. Visse sorter af tulipanløg skal nemlig graves op for vinteren, og så kan man nemmere tage løgene op igen med en plantebakke.

  • Grav et hul, der er 3 gange løgets højde i dybden, evt. med grus og gødning i.
  • Ønskes det de blomstrer samtidig sættes de i samme dybde.
  • Plant løget med spidsen opad.
  • Sæt dem i potter eller tæt i et bed med 10 cm afstand eller kast dem på jorden for et mere naturligt udseende.
  • Dæk plantehullet og tryk jorden fast om løget.
  • Vand.

Løglasagne - tulipaner i krukker

Du kan også tilplante en krukke med forskellige blomsterløg, der blomstrer på forskellige tidspunkter og derved i længere tid.

Læg de store løg dybest, fx tulipan, mindre som krokus og mindste øverst som fx perlehyacinter.

Pasning af tulipaner

Tulipaner holder ikke af for at stå i våd jord, så vand kun i meget tørre perioder. Det danske klima plejer selv at sørge for alt vand kommer fra naturens side.

Er jorden næringsrig behøves gødning ikke. Men er det tilfældet eller står de i et bed med konkurrence fra andre urter, så giv lidt gødning om foråret, når de skyder frem.

Afblomstrede tulipaner bør få knækket toppen af for at planten ikke skal bruge energi på at sætte frø.

De forskellige sorter er mere eller mindre krævende, og nogle skal gødes og graves op hvert år, og andre kommer troligt igen år efter år trods regn og frost.

Formering

Tulipaner danner frø, men da det tager 6 år til planten blomstrer, er det nemmest med at investere i løg.

De gamle sorter af tulipaner er gode til at sætte sideløg, som man kan dele, når de graves op efter afblomstring, tørres og plantes igen som små tulipanløg. De små sideløg kan dog ikke tåle meget vand og har bedst af at stå uden vanding til foråret. Efter nogle år er de små løg stor som et købt tulipanløg. Det er vigtigt kun at gemme sunde løg til næste år.  

Overvintring

Har man valgt en sort af tulipan der ikke kan tåle frost, skal løgene op af jorden, når planten er visnet. 

Rengør dem for jord og opbevar dem mørkt, tørt og med god ventilation. Aldrig i en plastikpose. De har også brug for en kuldeperiode, så en jordkælder, loftet om vinteren eller en frostfri garage kan fungere.

Tulipaner i buketter

De er utroligt smukke i buketter og de fleste tulipaner er velegnede til afskæring.

Tulipaner drikker vand med hele stænglen og vil fortsætte med at vokse i vasen. For bedre holdbarhed, er det bedst at de skæres med et skråt snit, kun står i et par cm koldt vand, står ude af sollys og gerne et køligt sted om natten. Skift gerne vandet i vasen hver anden dag og klip lidt af stilkene, hvis de bliver for lange.

I Danmark, Finland og Sverige er de lande, hvor buketterne med de flotte tulipaner sælges allerflest af, og det forstår man godt. Så plant et tulipanbed og fråds i de smukke blomster både inde og ude.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få besked når det er tid til at forudbestille, gode tilbud og få gode tips og tricks