Tulipaner - Guide til dyrkning og pasning af tulipaner

Tulipaner - Guide til dyrkning og pasning af tulipaner

Frederikk Jensen
Skrevet af Frederikk Jensen - 16-05-2024

Tulipaner er en af de mest elskede blomster i de danske haver. Og med rette. Ikke alene er det meget smukke, de fås i et utal af farver og varianter, og så er de meget nemme at dyrke selv. De kræver minimal pasning, når først løgene er lagt i jorden og så kommer de op år efter år.

I denne artikel kan du læse meget mere om dyrkning og pasning af tulipaner i haven, herunder de forskellige sorter, en guide til at lægge tulipanløg, jordforhold, samt vanding og gødning af tulipaner.


Tulipansorter

Der findes mange forskellige tulipansorter med varierende farvekombinationer, størrelser og blomsterformer. 


  • Triumph-tulipan og Darwin hybrid-tulipan
  • De to varianter er de mest klassiske tulipaner og også nogle af de mest dyrkede. Blomsterne er enkle og har en klassisk smal form. De bliver ca. 40-50 cm høje og er meget velegnede som snitblomster i buketter, hvor de holder længe. 

     

  • Frynset tulipan
  • De frynsede tulipaner får nogle meget smukke blomsterhoveder med frynsede kanter i toppen. De bliver typisk omkring 50 cm høje. 

     

  • Viridiflora-tulipan
  • Ligesom Triumph- og Darwin-tulipanerne får disse også klassiske enkle blomsterhoveder, men det der adskiller Viridifloratulipanen fra andre sorter er de flotte grønne striber på kronbladene. De bliver ca. 40 cm i højden.

  • Enkelt tulipan
  • Denne sort får meget enkle og klassiske blomsterhoveder og kan blomstre både tidligt og sent. Dog altid omkring april/maj afhængigt af vind og vejr.

     

     

     

     

  • Papegøjetulipan
  • Papegøjetulipaner får nærmest krøllede fjeragtige kronblade, ofte med prikker og striber, som giver dem et mere eksotisk udseende end andre tulipansorter. De fås i mange changerende farvenuancer og er meget smukke. De bliver ca. 40 cm høje.

  • Pæontulipan
  • Pæontulipaner er såkaldte dobbelte tulipaner og får dobbelt så mange kronblade som andre tulipanvarianter. De er meget tætfyldte og ligner, som navnet antyder, blomstrende pæoner. De bliver ca. 40 cm i højden.

  • Botanisk tulipan
  • Sorten botanisk tulipan dækker over flere arter, som alle minder om vilde tulipaner. Fælles for dem er at de typisk har striber, er robuste og lave i højden.

  • Liljeblomstrende tulipan
  • Liljeblomstrende tulipaner har spidse liljelignende kronblade, der bukker let udad. Det bliver ca. 50 cm i højden.

    Alle tulipaner uanset art og sort er meget nemme at passe og giver mange blomster år efter år.

     

    Placering af tulipaner 

    Tulipaner er ikke kræsne med placeringen og de fleste tåler både fuld sol, halvskygge og skygge. De trives dog allerbedst i halvskygge, hvor blomstringen holder længst og er flottest. For meget sol kan let svide kronbladene, og have indvirkning på farveudviklingen gennem sæsonen.

    Hvis du planter nogle af de høje sorter, er det en god idé at give dem en lidt beskyttet placering, hvor de ikke udsættes for for meget blæst, da de ellers kan knække. Du kan også sætte dem blandt andre mere robuste planter, som de kan støtte sig opad. 


    Tulipaner trives både i krukker og bede og er som andre blomsterløg flotte at plante sammen i grupper, gerne op til 10 løg sammen. Bland gerne de forskellige farver og sorter for et flot og harmonisk udtryk. 


    Sådan sætter du tulipanløg

    Tulipanløg skal som hovedregel lægges i jorden i efteråret for at blomstre foråret efter. Det bedste tidspunkt er i det tidlige efterår, hvor jorden endnu er lun og nem at arbejde med, men de kan lægges helt frem til frosten kommer. Jo længere tid løget har til at finde sig til rette i jorden, jo bedre blomstring. Ofte vil de også blomstre tidligere på sæsonen, hvis de kommer tidligt i jorden, men det afhænger dog også meget af vind og vejr det pågældende år. Nogle gange er forholdene mere gunstige for tulipaner end andre gange.

     

    Sådan gør du - trin for trin guide

    • Grav et hul der er ca. 3 gange så dybt som løgets længde (15-20cm)
    • Læg tulipanløget i hullet, så spidsen vender opad
    • Dæk hullet med jord og vand godt
    • Fyld evt. mere jord på, hvis den er sunket ned efter vanding
    • Tryk jorden godt fast

    For at forskyde blomstringen lidt på de forskellige varianter kan du eksperimentere en smule med plantedybden. Jo dybere de lægges, jo længere tid skal de bruge på at komme frem i foråret. Hvis du vil have blomstringen på samme tid, er det derfor en god idé at sikre sig at de alle ligger i samme dybde. 

    Jordforhold til tulipaner

    Tulipanløg trives bedst i en veldrænet og porøs jord, hvor de ikke får for meget fugt. Hvis tulipanløg står i meget våd jord, kan de hurtigt rådne.

    Hvis jorden i din have har et højt indhold af ler og er tung i det, er det en god idé at blande sand og kompost i jorden. Sørg også for at jorden er ren og fri for rødder og sten, som kan hæmme tulipanens vækst. 

     

    Vanding og gødning af tulipaner

    Tulipaner kræver ikke meget vand og tåler som nævnt ikke for meget fugt. Ofte regner det så tilpas meget i Danmark, at de slet ikke behøver vanding, men mærk gerne efter på jorden omkring tulipanerne et stykke nede. Hvis den er knastør, kan du godt give dem en smule vand, men så længe den er let fugtig, behøver de ingen ekstra vanding.


    Som udgangspunkt kræver tulipaner ikke gødning for at trives. Så længe din havejord har et nogenlunde næringsindhold, skal de nok blomstre fint og flot uden.

    Hvis du gerne vil give lidt gødning til nogle af de mere sarte tulipansorter, så gøres det bedste i det tidlige forår, lige når de begynder at spire frem fra jorden.


    Hvornår blomstrer tulipaner?

    De fleste tulipaner blomstrer omkring marts-maj afhængigt af vejret, men nogle sorter som fx Darwin kan også blomstre senere på sæsonen.


    Efter afblomstring

    Når dine tulipaner er afblomstret, er det en god idé at klippe den visne blomst og stængel af, men lad bladene side. Det hjælper løget med at opbevare så meget energi som muligt til næste år for en bedre blomstring.


    FAQ

    Hvad gør man med tulipaner, der er afblomstret?

    Når tulipanen er afblomstret klippes den visne stængel ned til bladene. Lad resten sidde vinteren over for at løget kan lagre mest mulig energi til næste års blomstring.

    Kan man plante tulipanløg i foråret?

    Det er bedst at sætte tulipanløg i efteråret, men det kan lade sig gøre at sætte dem så sent som februar og stadig få en blomstring samme år.

    Hvornår skal man sætte tulipaner?

    Det bedste tidspunkt er mellem september og november. Gerne så tidligt som muligt, hvor jorden endnu er lun og fugtig for at give løget de bedste betingelser for at udvikle sig i jorden.

    Hvilke tulipaner kommer igen og igen?

    De fleste tulipaner kommer igen år efter år, men nogle sorter som fx Darwin-hybriden siges at være en af de mest stabile sorter.


    Kan man så frø fra tulipaner?

    I princippet kan man godt så frø fra tulipaner, da de danner frø. Men det tager gerne op til 6 år før de blomstrer, så det er mere sikkert og hurtigere at sætte tulipanløg.

    Juni i haven

    ngen personlige oplysninger der registreres på blomsterverden, bliver på noget tidspunkt overdraget, solgt eller gjort tilgængelige for tredjemand. Alle informationer opbevares på betryggende vis, og er kun tilgængelige for betroede medarbejdere hos Blomsterverden.

    I forbindelse med evt. elektronisk betaling bruges en sikker krypteret metode gennem Webshopsystemet. Det er godkendt udbyder med godkendelse fra E-mærket.

    Shopsystemet anvender såkaldte cookies til styring af indholdet i indkøbsvognen. En cookie er blot betegnelsen for en fil som gemmes på din egen PC. Vi benytter disse cookies til at genkende dig og for eksempel huske, hvilke varer der er i indkøbsvognen når du handler online hos Blomsterverden. Det er desuden muligt at bede systemet gemme egne adresseoplysninger til næste besøg . Ønsker man på et senere tidspunkt at slette disse informationer, kan dette ske via browserindstillingerne. I Internet Explorer sker det eksempelvis via menuen "Funktioner" og menupunktet "Internetindstillinger".

    Vi er stadigvæk den samme Blomsterverden som du kender

    Økologiske frø er frø, der er produceret og dyrket uden brug af kemiske pesticider, herbicider og kunstgødning. Dette betyder, at de er fri for de giftige kemikalier, som normalt anvendes i konventionel landbrug. Økologiske frø er også ofte fremstillet af planter, der er vokset i jord, der er blevet beriget med naturlige næringsstoffer og mikroorganismer.

    Vores historie

    Du skal grave

    ngen personlige oplysninger der registreres på blomsterverden, bliver på noget tidspunkt overdraget, solgt eller gjort tilgængelige for tredjemand. Alle informationer opbevares på betryggende vis, og er kun tilgængelige for betroede medarbejdere hos Blomsterverden.

    I forbindelse med evt. elektronisk betaling bruges en sikker krypteret metode gennem Webshopsystemet. Det er godkendt udbyder med godkendelse fra E-mærket.

    Shopsystemet anvender såkaldte cookies til styring af indholdet i indkøbsvognen. En cookie er blot betegnelsen for en fil som gemmes på din egen PC. Vi benytter disse cookies til at genkende dig og for eksempel huske, hvilke varer der er i indkøbsvognen når du handler online hos Blomsterverden. Det er desuden muligt at bede systemet gemme egne adresseoplysninger til næste besøg . Ønsker man på et senere tidspunkt at slette disse informationer, kan dette ske via browserindstillingerne. I Internet Explorer sker det eksempelvis via menuen "Funktioner" og menupunktet "Internetindstillinger".