"Den lignede et bundt pinde. To somre senere dækkede den gavlen."

Sætningen i overskriften har vi hørt i mange varianter gennem årene, som regel med en let undskyldende tone, fordi kunden husker at have været skeptisk. Kassen med klatrerosen kom om efteråret, indeholdt noget der lignede afklip fra en hæk, og blev sat i jorden mest af pligt. To somre senere står der en rose op ad gavlen.

Det er ikke et mirakel, og det er ikke held. Det er bare svært at tro på, når man står med pindene i hånden. Her er forklaringen på hvad der sker imens, og hvad du selv skal gøre for at det ender sådan.

Derfor siger pindene ingenting

En barrodsrose er i dvale, når du får den. Den er gravet op af marken mens den sov, og i den tilstand kræver den hverken lys eller fugt for at holde sig frisk. Det er hele pointen: planten bruger ingen energi på flytningen. Alt hvad den har, ligger i rødderne og i det modne ved.

Derfor kan man ikke aflæse en barrodsrose ovenfra. De tre-fire grene du kan se, er ikke planten. De er bare det stykke der stikker op. Under jorden ligger et rodsystem, der har været flere sæsoner om at blive til, og som er præcis det der gør, at planten kan sætte flere meter skud på én sommer, når den først kommer i gang.

Og den kommer i gang med det samme. En rose plantet i efteråret laver rødder hele vinteren igennem, hver gang temperaturen kryber over frysepunktet, uden at skulle forsørge et eneste blad. Når foråret kommer, har den et halvt års forspring.

Stativet skal op før rosen kommer i jorden

Det er den fejl der koster flest gavle. Klatreroser klatrer ikke af sig selv. De har ingen hæfterødder og ingen snoede ranker, de skal bindes op, og det stativ skal sidde på muren inden du graver hullet. Prøver du at montere trådene bagefter, står du med tre meter tornede skud og en boremaskine, og det ender aldrig godt.

Sæt vandrette wirer eller et espalier på muren med en håndsbreds afstand ud fra væggen, så luften kan komme bag om planten. Luft er ikke pynt: roser skal have lys og luft omkring sig, og en rose der er presset fladt op ad en mur uden luftgennemstrømning, tørrer aldrig efter en våd nat. Så kommer meldug og rust af sig selv.

Plant heller ikke helt inde ved soklen. Jorden lige op ad en husmur er den tørreste i hele haven, fordi taget tager regnen. Ryk plantehullet et stykke ud og læn rosen ind mod muren.

Rose 'Laguna'

Hvis det er dækning du er ude efter, er 'Laguna' en af de hurtigste. Det er en stærkt voksende klatrerose med store, fyldte blomster i klar, frisk pink, der blomstrer rigt fra sommer til efterår, og den kraftige vækst giver hurtigt en frodig dækning af pergola, espalier, hegn eller væg.

📏 200-300 cm · 🌷 sommer til efterår · ☀️ sol til let halvskygge

Se 'Laguna' →

Bind vandret, ikke lodret

Det er det ene greb, der giver flest blomster, og næsten ingen kender det. Et rosenskud der peger lige op, blomstrer i toppen. Det samme skud bundet vandret eller i en blød bue blomstrer i hele sin længde, fordi hver knop langs skuddet får lov at bryde.

Derfor skal en gavl bygges nedefra. Bind de nye lange skud ud til siderne, så vandret du kan uden at knække dem, og lad først næste hold gå opad. Første år har du to eller tre skud at arbejde med. Andet år har du seks. Tredje år kan du ikke længere se muren.

Brug blødt bindebånd eller havesnor, aldrig ståltråd direkte på barken, og bind løst nok til at skuddet kan tykne.

Beskæring: lad den være

Klatre- og slyngroser har kraftig vækst og trives bedst med at få lov at beholde deres naturlige vækst. De skal derfor kun beskæres let: vildskud, visne og svage grene fjernes, og resten bliver siddende. Hvert andet år kan du give dem en foryngelsesbeskæring, hvor de ældste grene skæres væk for at gøre plads til nye skud fra bunden.

Tidspunktet er den sene vinter eller det meget tidlige forår, mens rosen stadig er i dvale. For tidligt giver frostskader på snitfladerne, for sent koster de nye skud og dermed blomsterne. Svage og visne grene må du dog fjerne året rundt.

Den hårde beskæring, hvor alt skæres ned til under en halv meter, hører til buketroser og storblomstrede sorter. Gør du det ved en klatrerose, starter du forfra.

Rose 'Guirlande d'Amour'

Små, halvfyldte til fyldte blomster i ren hvid og en let duft, og så mange af dem at planten i fuldt flor ligner en sky. Den blomstrer ekstremt rigt fra sommer til efterår, og den lette, yndefulde vækst er den rigtige, hvis gavlen vender mod nord eller øst og du gerne vil have den til at virke lysere, ikke tungere.

📏 200-300 cm · 🌷 sommer til efterår · ☀️ sol til let halvskygge

Se 'Guirlande d'Amour' →

Rose 'New Dawn'

Klassikeren blandt klatreroser: elegante, halvfyldte blomster i bløde lyserosa nuancer i store klaser, med en let, behagelig duft. Den er robust, den blomstrer gentagne gange fra sommer til efterår, og den kraftige, fleksible vækst gør de lange skud nemme at bøje og binde, hvilket er præcis det man skal bruge til en gavl.

📏 3-5 m ved opbinding · 🌷 sommer til efterår · ☀️ sol til let halvskygge

Se 'New Dawn' →

Tidsplanen, hvis du vil vide hvad du venter på

• Første efterår: stativet op, rosen i jorden, vandet grundigt. Der sker intet synligt resten af året, og sådan skal det være.
• Første sommer: et par lange skud og et beskedent flor. Bind skuddene ud til siderne. Vand trofast, planten har endnu ikke rødder nok til at hente vand langt væk.
• Anden sommer: tydeligt flere skud og markant flere blomster. Det er nu de fleste holder op med at være skeptiske.
• Tredje sommer: planten fylder rammen. Herfra handler det om at holde formen, ikke om at få den til at vokse.

Det er ikke hurtigt. Til gengæld er det stabilt, og rosen bliver stående i årtier. Den eneste rigtige genvej er at plante om efteråret i stedet for om foråret, og at få stativet op først.

Se alle roser →

Sortiment og tilgængelighed kan ændre sig.