Fresia

Fresia

2 produkter

Fresia er tragtformet, og kan få optil 3-6 blomster på hver stilk. Fresia-løget må ikke stå i vand, derfor er et bed med oversvømmet jord ikke godt.

Fresia kan du forspire, eller plante direkte når jordtemperaturen er over 12 grader. Har du plantet fresia i en krukke, er det en god ide at vinteropbevare, -(stilles frostfrit), hele krukken. 

Disse Fresia sælges som løg, og husk de ikke tåler frost!

Blomsten Fresia eller Freesia er opkaldt efter en tysk læge Friedrich H. T. Frees og er hjemtaget fra Sydafrika via England pga. de smukke blomster og vidunderlige duft, der bruges i parfumeindustrien.

2 produkter

En flerårig blomsterknold

Fresia er farverige som en regnbue, og ses ofte som snitblomst i blomsterarrangementer til bryllupper, da de både holder godt, men også da hvide fresia symboliserer kærlighed og uskyld. De kan desuden spises og pynter på enhver salat eller kage. Fresia i haven tiltrækker de insekter som bier, humlebier og sommerfugle, da de er nektarrige, som igen tiltrækker bl.a. fugle og derved øges din biodiversitet hjemme.

Nem og flot plante i bede og krukker

At dyrke fresia er nemt, både i bede og i beholdere, alle kan lide dem, så prøv dem.

Freesia er en flerårig blomsterknold i irisfamilien, som er speciel på den måde blomsterne er arrangeret. Ud fra knolden vil der vokse stængler, hvorpå hver stilk sidder 3-6 tragtformede blomster på række. De har smalle og græslignende blade. 

VIGTIG: De tåler ikke frost, så skal de komme igen år efter år, skal du vinteropbevare dem!

Planterne fås i en regnbue af farver og dufte, og der findes enkelte, semi-dobbelte eller dobbelte blomster. I de dobbeltblomstrede sorter er støvdragerne blevet til ekstra kronblade. 

Hvornår blomstrer de?

Det tager mellem 13-15 uger fra plantning til blomstring, hvis forholdene er rette. På friland blomstrer de som regel om sommeren ca. juni-august.

Placering

Fresia trives bedst i fuld sol. De tåler dog et plantningssted, der får lidt morgenskygge. Hvis du dyrker dem indendørs, er et solrigt vindue, der vender mod syd, ideelt.

I bede er de smukke med andre stauder og blomsterløg, og kan fortsætte blomstringen efter, fx tulipaner.

Jord

Fresiaknolde kan som andre blomsterløg ikke tåle at stå i våd jord, så en veldrænet jord er at foretrække. Ved lægning i haven kan jorden lettes med lecakugler eller sand samt forbedres med kompost. Dyrkning af fresia i krukker skal have samme betingelser.

Hvornår planter man Fresia?

De små knolde kan plantes når jordtemperaturen er over 13 grader som regel i foråret. Ønskes de tidligere kan forspiring indenfor eller i drivhuset anbefales.

Hvordan planter man?

At plante fresia i potter eller i bede foregår på samme vis.

  • Grav et hul i 5-10 cms dybde alt efter sorten. 
  • Fyld evt. dræn i bunden af krukke eller hul.
  • Sæt knoldene med spidsen opad.
  • Sæt dem enten i klynger med 5 cm afstand mellem de små knolde eller mere som du ønsker.
  • Fyld op med jord, som der trykkes fast.
  • Vand.

Pasning af Fresia 

Jorden omkring knoldene må gerne holdes fugtig, når de spirer og blomstrer. Når løvet bliver gult, skal de blot tørre ud. For optimal blomstring kan de plantes i rig jord eller gødes, når de første blomsterknopper ses.

Da plantens stilke er tynde og bærer tunge blomsterhoveder, især dobbeltblomstrede arter, kan understøtning anbefales.

Overvintring

Som mange andre blomsterløg tåler de ikke frost, og skal optages inden der kommer nattefrost. De små knolde lægges til tørre, og når løvet er helt visnet, klippes det af og opbevares tørt og frostfrit. Er de i krukker kan de flyttes i drivhus om efteråret og gennemgår samme behandling.

Formering

Planterne kan formeres både ved deling eller ved frø. 

Frøene tages når de er brune i sensommeren og sås tidligt forår. Ellers kan de deles ved sideløg, når de opgraves for vinteren, som andre blomsterløg. De små knolde eller løg skal helst have en omkreds på min. 3 cm for at kunne blomstre. For at de blomstrer optimalt bør opbevaring af de små fresialøg ske ved en temperatur over stuetemperatur i 3 måneder og derefter holdes temperaturen ved 13 grader i 2-6 uger. Derefter dyrkes de som normalt.

I buketter

Fresia kan holde op til ca 12 dage i forhold til de købtes på 5-7 dage. De skal skæres når den første blomst på stilken har åbnet sig. De smukke blomster fungerer rigtig godt i blandingsbuketter eller blot alene.

Sidst sete