Haven i juni - Det kan du i haven i juni
Den første sommermåned byder på høsten af nogle af årets første afgrøder, pleje af græsplænen, blomster i fuldt flor og i det hele taget at nyde frugten af det hårde arbejde man har lagt i sine have i foråret.
Der er dog stadig masser at gøre i junihaven, og nedenfor kan du læse mere om forskellige havesysler i juni.
Plant sommerblomster og grøntsager ud
Det er ikke for sent at plante sommerblomster som fx Calla, Gladiolus, fresia og dahlia. De vil blot blomstre lidt senere end normalt.
Hvis du har forspiret fx agurk, tomater, grønkål og/eller aubergine, er det tid til at plante dem ud i køkkenhaven nu.
Du kan også så salat, gulerødder, spinat, bønner, ærter og squash direkte ud i haven i juni.
Høst de første kartofler
Hvis du er så heldig at have lagt nogle tidlige kartoffelsorter i foråret, vil det være tid til at høste nogle af de første nye kartofler omkring Sankt Hans. Kartoflerne er klar når blomsterne begynder at afblomstre, nogle gange før, så grav forsigtigt ned, og find de små juveler i mulden.
Vand og gød afgrøder og blomster regelmæssigt
Når det varme vejr arter sig i juni, er det vigtigt at vande haven ofte. Særligt krukkerne, da de tørrer hurtigere ud end jorden i bedene.
Når planterne vokser og bruger energi på at danne afgrøder, er det vigtigt at sørge for at de har nok næring. Gule blade på planterne er ofte et tegn på, at de mangler næring. Vælg gerne en god naturlig gødning, eller lav din egen med fx bananskræller, æggeskaller og kaffegrums, som i vores guide.
Bekæmp skadedyr
Nu er det også højsæson for skadedyr som fx dræbersnegle og bladlus. Der findes masser af gode råd til dræbersnegle, som vi har samlet i vores guide her. Bladlus kan bekæmpes effektivt med insektsæbe og regelmæssig spuling med vandslangen.
Pas græsplænen og tynd ud i frugttræerne
Græsset vokser meget om sommeren og bør klippes 1 gang om ugen i juni for at gro bedst muligt. Gød også gerne græsset for 2. gang i sæsonen.
Tynd ud i grenene på frugttræerne, så de bruger mere energi på årets frugter. Fjern de lodrette grene og kviste og hold øje med bladlus og spindemider. Hvis du ser et angreb, så gå straks i gang med vandslange og insektsæbe, for at det ikke spreder sig til andre grene og andre træer.
Lug ukrudt i juni
Ukrudtet er på sit højeste i juni og juli, så det er vigtigt at blive ved med at luge. Fjern udkrudt omkring grøntsager, planter og blomster, og klip afblomstrede blomsterhoveder af, for at give plads til nye skud.
Lad evt. en plet i haven være med ukrudt for at invitere flere insekter og andre nyttedyr ind i haven.
FAQ
Hvad kan man plante i juni?
I juni kan man stadig plante sommerblomster og stauder og så grøntsager og krydderurter som gulerødder,salat, ærter, radiser, basilikum og dild.
Kan man så morgenfruer i juni?
Morgenfruer skal helst sås i foråret eller efteråret, hvor det endnu er køligt, for at trives. I juni er det ofte for varmt til at de kan spire.
Kan man så ærter i juni?
Ja, man kan sagtens så ærter i juni måned, og nyde godt af masser af ærter i juli og august.
Velkommen hos Blomsterverden
I 2024 fejrer vi 20 års jubilæum, og det markerer vi med en opdatering af vores hjemmeside og brand. I to årtier har Blomsterverden stået for at være den farverige nichebutik for bl.a. løg, knolde, frø og planter på nettet, og sammen med jer skabt tusindevis af skønne haver.
Vi glæder os til at vise dig endnu mere af, hvad vi har i vente.
Bliv inspireret
Se alleRose sygdomme - Sådan bekæmper du sygdomme i roser
Beskæring af roser - Sådan beskærer du dine roser
Haven i juni - Det kan du i haven i juni