
Deadheading af dahlia - Sådan gør du

Mange dahliaelskere sværger til at deadheade deres dahlia løbende gennem sæsonen mens andre lader dem stå. Er det overhovedet nødvendigt og hvad gør det godt for - det giver vi dig svar på i denne artikel. Vi giver dig også svar på hvornår man bør gøre det og hvordan.
Hvad er deadheading?
Deadheading går ud på, at man fjerner de afblomstrede blomsterhoveder, så planten kan sætte nye blomster.
Planter vil gerne reproducere sig og lave flere planter. Når blomsterne visner, begynder planten at producere frø, som den senere kan sprede til reproduktion. Det vil få planten til at bruge mere energi på sine rødder og blade frem for nye blomster.
Når man så fjerner de visne blomster ‘narrer’ man planten til at sende flere blomster op.
Deadheading er altså ikke bare en måde at få en flottere og friskere plante at se på, men også en måde at skabe en større plante med flere blomster og en længere vækstsæson med mad til bierne. Dertil forhindrer det også planten i at sprede sig uhensigtsmæssigt i haven.
Hvis du gerne vil frøformere dine dahlia, kan du i slutningen af sæsonen lade et par blomster sidde og afblomstre, for at plukke dem og tørre dem til næste sæson.
Sådan deadheader du dahlia
Når blomsterhovedet begynder at blive brunt og vissent er det tid til at fjerne blomsten.
Hvis alle kronbladene er faldet af, kan det være svært at se forskel på en afblomstret dahlia og en ny knop, så tjek gerne en ekstra gang for at være sikker.
Nye knopper er som regel mere runde i det, mens afblomstrede dahlia er kegleformede.
Deadheading trin-for-trin:
1: Brug en ren beskærersaks
2. Start lige under det afblomstrede blomsterhoved og følg stænglen nedad
3. Find et nyt sæt blade, en ny knop eller en sidestængel
4. Klip lige over en af disse og der vil vokse en ny blomst op lige under snittet
Hvornår skal man ikke deadheade dahlia?
I slutningen af dahliasæsonen når planten alligevel begynder at lukke ned for produktionen af nye blomster, er det unødvendigt at deadheade. Det vil udelukkende være for få en flottere udseende plante og ikke for nye blomster.
Hvis planten allerede er begyndt at lave frø, vil det heller ikke give så meget mening længere, da planten allerede har sendt sin energi andre steder hen.
Hvis du gerne vil frøformere dine dahlia, kan du også lade være med at fjerne de visne blomster og indsamle frøene i stedet for.
FAQ
Hvor mange blomster giver en dahliaknold?
En enkelt dahliaknold kan give mere end 100 blomster, hvis forholdene er rigtige. Dvs at den skal have nok plads, rigeligt sollys, knibes og jævnlig deadheading af visne blomsterhoveder.
Hvordan nipper man dahlia?
For at nippe dahlia når planten er ca. 20 cm høj, bruges en ren beskærersaks og der klippes lige over et bladpar. Her vil planten så sætte to nye stængler og dermed flere blomster.

Velkommen hos Blomsterverden
I 2024 fejrer vi 20 års jubilæum, og det markerer vi med en opdatering af vores hjemmeside og brand. I to årtier har Blomsterverden stået for at være den farverige nichebutik for bl.a. løg, knolde, frø og planter på nettet, og sammen med jer skabt tusindevis af skønne haver.
Vi glæder os til at vise dig endnu mere af, hvad vi har i vente.
Bliv inspireret
Se alle
Deadheading af dahlia - Sådan gør du

Storkenæb - Sådan planter og passer du storkenæb

Dinnerplatedahlia - En guide til dyrkning og pasning af tallerkendahlia