Viser 2 ud af 2
Hvad vibeæg ikke har i størrelse, har det i udseende og navn. Den yndige spinkle løgplante hilser foråret i møde med fine klokkeformede blomster og de specielle ternede kronblade.
Med sin spinkle yndighed vil den tabe i konkurrencen med andre kraftigt voksende naboplanter, men klarer til gengæld både det danske klima og vind godt.
De kan også drives indenfor, hvis kan man ikke vente eller gerne vil helt tæt på de unikke ternede blomster. Uanset hvor er vibeæg flerårige blomsterløg, man kan glæde sig over, hver gang foråret kommer.
Kendetegn
Almindelig vibeæg, fritillaria meleagris, er en spinkel løgplante, der bliver op imod 30-50 cm høj. Den er spinkel, har smalle, støvgrønne blade og nikker med 1-2 ternede klokkeblomster på hver af stænglerne. Blomsterne er klokkeformede og er typisk hvide og purpurrøde.
Almindelig vibeæg tilhører familien Fritillaria, hvor fine sorter som kejserkrone, Fritillaris imperialis, og persisk vibeæg, Fritillaris persica, også er medlemmer.
Vibeæg vokser vildt i centrale og østlige dele af Europa og strækker sig så langt vestpå som til Sibirien. Herhjemme er den ikke naturligt udbredt og er oftest blot “stukket” af fra en nærliggende have. Vibeæg findes i naturen ofte i stort antal nær floder og ofte på kalkbund.
Det latinske navn, Fritillaria, betyder terningbæger eller perlehøne. Førstnævnte henviser til blomstens form og aftegninger, mens perlehøne-ligheden drejer sig om fuglens æg. Ligeså beskriver det danske navn ligheden mellem blomst og fugleæg.
Hvornår blomstrer vibeæg?
Vibeæg er et forårsblomstrende blomsterløg, og blomstringen sker typisk i april-maj. Man kan dog drive den i blomst sidst på vinteren ved at tage den ind som krokus.
Placering
Almindelig vibeæg tåler meget både i forhold til lys og jordbund, men trives bedst i veldrænet, kalkrig og fugtig jord og en placering i sol eller halvskygge. Især i sommeren er det vigtigt den ikke tørrer ud. Drys evt. lidt kalk i det tidlige forår, hvis jorden er kalkfattig.
Vibeæg trives både i bed og græs, og er smuk sammen med andre forårsvækster.
Husk blot at vibeæg i blomsterbede ikke bliver overgroet af kraftigere planter.
Hvornår planter man ud?
Vibeæg lægges som andre forårsblomstrende løgplanter om først på efteråret, september - oktober. På denne tid er jorden både lun og varm til rødderne får godt fat til de kan blomstre efter vinteren. Dog kan de vibeæg tåle at lægges så længe der ikke er frost i jorden - helt ind i december.
Hvordan planter man?
Vibeæg kan man plante i bede, potter eller i græsplænen.
- Grav et hul i 5-10 cms dybde.
- Sæt løgene med spidsen opad.
- Sæt dem enten i klynger med 3-5 cm mellem hvert løg eller mere som du ønsker.
- Fyld op med jord, som der trykkes fast.
- Lægges de i plænen graves græstørven op, og lægges på som låg til slut.
- Vand.
Vibeæg i potte skal have en næringsrig og porøs jord.
Pasning
Dyrkning af vibeæg er nemt med blot et par huskeregler.
Da vibeæg naturligt vokser i fugtige engområder er det vigtigste for vibeæg at de får regelmæssig vand i vækstperioden, og gød gerne også efter afblomstring.
Vibeæg i krukke kan gødes ved hver fjerde vanding.
Klip endelig ikke bladene af, da planten suger næringen fra dem til næste års blomstring.
Vil man ikke have planten bruger energi på at sætte frø kan hovederne klippes af efter afblomstring.
Vibeæg formerer sig og vil på et tidspunkt stå så tæt det går ud over blomstringen. Grav dem op, del dem og plant dem igen, og planten vil få en fornyet ungdom.
Når frosten har sluppet, kan der drysses en smule kalk, så den får ekstra energi til næste forår.
Formering
Vibeæg formerer sig både ved sideløg og frø. Trives de i haven vil de selvså sig flittigt, men de kan også indsamles og sås i bakker med det samme, da de behøver frost for at spire. Der kan dog gå helt op til 5 år før frøplanterne blomster.Spirende vibeæg ligner græs, så vær varsom med lugningen. Ønskes flere blomster er det nemmere med sideløg, som planten også generøst danner. Disse kan opgraves, deles og plantes andetsteds lige efter nedvisning. Plant dem gerne med det samme, da de ikke tåler udtørring.
Skadedyr
Vibeæg har ikke mange naturlige fjender, men de vigtigste er mosegrise og liljebiller.
Mosegrisene spiser løgene under jordoverfladen, mens de små røde liljebiller lever af blade, stilke og blomsterne. Pil billerne af når du ser dem, som heldigvis er nemt pga. deres farve.
Vibeæg indenfor
Som afskåret er blomsten holdbar og med sit unikke udseende er vibeæg meget velegnet i buketter. Den kan holde et par uger, hvis man husker at skifte vandet jævnligt.
Ønskes en tidlig blomstring kan vibeæg drives let:
Grav løgene op om vinteren og plant dem i krukker indendørs. Nyd blomsten indenfor og efterfølgende kan man plante den ud i haven.