Dahlia 'Palmares'
Beskrivelse
Dahlia ‘Palmares’ er en helt særlig balldahlia med perfekte, kuglerunde blomster og et farvespil, der virkelig fanger øjet. Blomsterne åbner i bløde fersken- til gulorange nuancer, men når de tætte kronblade ruller sig let tilbage, dukker der mørkere magenta toner frem på undersiden og samler sig mod midten. Det giver en smuk tofarvet effekt med varme og dybde i samme blomst. Blomsterne er typisk omkring 7-10 cm, og er super anvendelige i buketter.
Planten når som regel en højde på 70-100 cm og får en pæn, opret vækst, der gør den let at placere i bedet. Den starter sin blomstring midt på sommeren og fortsætter i et langt stræk, til kulden sætter punktum. Den er et must i skærehaven, hvor de runde hoveder også har god holdbarhed i vasen. Giv den en solrig plads og en jord, der er både næringsrig og veldrænet, så trives den bedst.
Specifikationer
Plantekalender
Påmindelse
Du kan måske også lide



