Lupiner - Guide til dyrkning og pasning af lupiner

Lupiner er elsket for deres høje, farverige blomsterspir, der står som levende lys i sommerhaven. De stammer oprindeligt fra Nordamerika – kun ganske få sorter kommer fra Europa. Den mest udbredte herhjemme er mangebladet lupin (også kaldet staudelupin, Lupinus polyphyllus). Det er netop den, du ser brede sig vildt langs motorveje og i grøftekanter.

Mangebladet lupin hører til ærteblomstfamilien og bliver mellem 0,5 og 1,5 meter høj. Den fås i et væld af farver og er en effektiv jordforbedrende plante: de dybe rødder løsner komprimeret jord og tilfører kvælstof. Til gengæld er hele planten giftig, og fordi den sætter mange frø efter blomstring, spreder den sig kraftigt i naturen – derfor er den klassificeret som en invasiv art. Dyrker du den i en almindelig have et stykke fra vild natur, er der dog ingen problemer.

I denne guide får du det hele: sorter, plantning, placering, pasning og formering – plus svar på de spørgsmål, vi oftest får om lupiner.

Populære lupinsorter til haven

Vil du have lupiner i en bestemt farve, kan du vælge mellem mange forædlede sorter. Her er tre af vores favoritter – se hele udvalget i vores samling af lupiner:

Lupin 'Chandelier' lyser bedet op med høje, gyldengule spir – perfekt til at give haven varme og lys.

Lupin 'The Governor' er en klassiker med markante, tofarvede blomster i dybblå og hvid.

West Country lupin 'Towering Inferno' flammer i nuancer af rød, orange og gylden gul og er svær at overse i bedet.

De forskellige lupinarter

Botanisk findes der flere arter af lupin:

• Staudelupin (Lupinus polyphyllus) – flerårig plante i mange farver. Den mest almindelige lupin i både naturen og haven.
• Trælupin (Lupinus arboreus) – stedsegrøn busk med blå/lilla blomster.
• Gul lupin (Lupinus luteus) – etårig sort, der typisk bruges som grøngødning i landbruget.
• Uldlupin (Lupinus mexicanus) – etårig sort, som minder meget om staudelupin.
• Regnbuelupin (Lupinus × regalis) – en krydsning mellem trælupin og staudelupin. Ikke invasiv.
• Smalbladet lupin (Lupinus angustifolius) – etårig sort med blå blomster.
• Hvid lupin (Lupinus albus) – bruges typisk som foder i landbruget. Frøene kan også spises af mennesker, så længe de koges først.

Sådan planter du lupiner

Lupiner er nemme at plante uanset sort. De kan sættes i jorden hele året, så længe den ikke er frossen, men de bedste tidspunkter er efterår og forår, hvor planterne har de bedste betingelser for vækst. Køber du lupiner som barrodsplanter, skal de plantes hurtigst muligt, så rødderne ikke tørrer ud.

Trin for trin:

• Grav et plantehul, der er dybt nok til, at rødderne kan stå lige uden at bøje.
• Løsn jorden i bunden, så rødderne nemt får fat. Er din jord meget lerholdig, kan du blande lidt sand i.
• Placer lupinen i hullet, fyld jord på og tryk den let fast.
• Vand grundigt – især hvis du planter om sommeren.

Lupiner blomstrer fra juni til august. Du kan forlænge blomstringen ved at klippe de afblomstrede stande af, efterhånden som de visner – det giver ofte en mindre efterblomstring i september.

Placering af lupiner

Lupin trives bedst i fuld sol, men klarer sig også fint i halvskygge. Jorden skal helst være veldrænet og uden for meget ler. Til gengæld klæder næringsfattig jord dem fint – de kan derfor plantes steder, hvor mange andre planter ikke vil trives.

Plant ikke lupiner for tæt på andre planter: de kraftige rødder fylder meget og kan let kvæle mindre naboer. Lav hellere et decideret lupinbed. Giv dem gerne en placering med lidt læ, så de høje stængler ikke knækker i blæsten.

Lupiner i krukke

Du kan sagtens dyrke lupin i krukke – den skal bare være stor nok til de kraftige rødder. Vi anbefaler en krukke med en diameter på mindst 45 cm, så planten har plads nok.

Pasning af lupiner

Lupiner kræver stort set ingen pasning. Staudelupinens dybe pælerod når langt ned i jorden og henter selv den væske, planten har brug for. Derfor skal etablerede lupiner sjældent vandes – kun i en meget varm og tør sommer.

De behøver heller ingen gødning: knoldbakterierne på rødderne bringer selv kvælstof til jorden, samtidig med at den dybe rod løsner hård jord. Det er netop derfor, lupiner også fungerer som jordforbedrende planter.

Planterne sætter mange frø efter blomstring og er i høj grad selvsående. Ønsker du ikke flere lupiner i haven, kan du klippe de afblomstrede frøstande ned og kassere dem.

De fleste lupinsorter er vinterhårdføre og har ikke brug for vinterdækning. Har planten en meget udsat placering, kan du dog dække den med lidt granris, halm eller nedfaldne blade.

Formering af lupiner

De dybe rødder gør lupinen svær at dele. Til gengæld sætter den mange nye frø efter blomstring, som bliver til nye planter. Vil du have mange lupiner, kan du lade frøstandene sidde, så planten sår sig selv. Ønsker du mere kontrol, kan du i stedet samle frøene og selv så dem.

Nye frøplanter får ikke altid samme farve som moderplanten, så det er altid spændende at se farverne udvikle sig rundt i bedene. Vil du være sikker på at bevare en bestemt farve, kan du i stedet stiklingeformere planten.

Ofte stillede spørgsmål om lupiner

Hvornår blomstrer lupiner?

Lupiner blomstrer typisk fra juni til august og kan med lidt held give efterblomstring i september.

Er lupiner giftige?

Ja, de fleste lupinsorter er giftige – undtagen hvid lupin (Lupinus albus).

Hvornår sår man lupiner?

Så frø fra lupiner i efteråret. Barrodslupiner kan plantes hele året, så længe jorden ikke er frossen.

Er lupiner selvsående?

Ja, lupiner er selvsående, og hver blomsterstand sætter mange frø.

Hvor gror lupiner bedst?

Lupiner vil helst have fuld sol og veldrænet jord – og god plads til de kraftige rødder.

Kan lupiner klippes ned?

Ja. Klipper du blomsterstandene ned efter blomstring, kommer der ofte en ekstra omgang blomster i september.

Klar til at få lupiner i din egen have? Find både klassiske og særlige sorter i vores store udvalg af lupiner.