Lupiner - Guide til dyrkning og pasning af lupiner

Lupiner er kendt for deres smukke blomster i stærke farver. De kommer oprindeligt fra Nordamerika, mens nogle få sorter kommer fra Europa. Den mest almindelige sort i Danmark hedder mangebladet lupin eller staudelupin, lupinus polyphyllus. Når man ser vilde lupiner langs motorvejen og i grøftekanter, er det staudelupiner.

Mangebladet lupin hører til ærteblomstfamilien og bliver 0,5 - 1,5 meter høj. De findes i mange forskellige farver og er en såkaldt jordforbedrende plante, fordi de dybe rødder kan løsne komprimeret jord og tilføre kvælstof til jorden.
Hele planten er giftig, og fordi den sætter mange frø efter afblomstring, spreder den sig vildt i naturen. Derfor er den også klassificeret som en invasiv art. Hvis den dyrkes i en almindelig have, ikke for tæt på vild natur, er der dog ingen problemer med at dyrke de flotte lupiner.

I denne guide kan du læse meget mere om, hvordan man dyrker og passer lupiner i haven.

Lupinsorter

Der findes mange forskellige lupinarter:

• Staudelupin (Lupinus polyphyllus) - flerårige planter i mange farver. Den mest almindelige lupin i naturen og haven.
• Trælupin (Lupinus arboreus) -Stedsegrøn busk med blå/lilla blomster.
• Gul lupin (Lupinus luteus) - 1 årig sort - bruges typisk som grøngødning i landbrug.
• Uldlupin (Lupinus mexicanus) - 1 årig sort som minder meget om staudelupin.
• Regnbuelupin (Lupinus x regalis) - en krydsning mellem trælupin og staudelupin. Ikke invasiv.
• Smalbladet lupin (Lupinus angustifolius) - 1 årig sort med blå blomster
• Hvid lupin (Lupinus albus) - bruges typisk i landbruget som foder. Frøene kan også spises af mennesker, så længe de koges først.

Sådan planter du lupiner

Det er meget nemt at plante lupin uanset sort. De kan plantes hele året, så længe jorden ikke er frossen, men de bedste tidspunkter er efterår og forår, hvor planterne har de bedste betingelser for vækst. Hvis du køber lupiner som barrodsplanter, er det vigtigt at plante dem hurtigst muligt, så roden ikke tørrer ud.

Sådan gør du trin for trin:

• Grav et plantehul, som er tilpas dybt til at rødderne kan være der uden at bøje
• Løsn jorden i bunden, så rødderne kan få fat. Hvis din jord er meget lerholdig kan du tilføje lidt sand
• Placér lupinen i hullet, fyld jord på og tryk det fast.
• Vand grundigt, særligt hvis det er sommer.

Lupiner blomstrer fra juni-august, men blomstringen kan forlænges ved at klippe de afblomstrede blomsterstande efterhånden som de visner. Det får planten til at give en mindre efterblomstring i september.

Placering af lupiner

Lupin trives bedst med en placering i fuld sol men kan også sagtens klare sig i halvskygge.

Jorden skal helst være veldrænet, men et lavt indhold af ler. Lupiner klarer sig fint i næringsfattig jord og kan derfor plantes, hvor mange andre planter ikke vil trives.

Plant ikke lupiner for tæt på andre planter, da de stærke rødder ikke giver meget plads til mindre planter, og dermed kan ‘kvæle’ dem. Lav gerne et decideret lupinbed.

Giv dem gerne en beskyttet plads med læ, så de høje stængler ikke knækker i vinden. 

Dyrkning af lupiner i krukker

Man kan sagtens så lupin i krukker, hvis blot krukken er stor nok, så der er plads til de kraftige rødder. Det anbefales at bruge en krukke med en diameter på mindst 45 cm for at være sikker på, at planten har plads nok. 

Pasning af lupiner

Lupinplanter kræver stort set ingen pasning. 

Staudelupinens dybe pælerod går meget langt ned i jorden, hvor planten selv kan hente den væske, den behøver. Derfor kræver etablerede lupiner sjældent vanding medmindre det er en meget varm og tør sommer.

De behøver heller ingen gødning, da knoldbakterierne på rødderne selv bringer kvælstof til jorden. Samtidig er den dybe rod med til at løsne hård jord. Derfor fungerer lupiner også som jordforbedrende planter.

Planterne sætter mange før efter blomstring og er i høj grad selvsående. Hvis du ikke ønsker flere lupiner i haven, kan du klippe de afblomstrede frøstande ned og kassere dem.

De fleste lupinsorter er vinterhårdføre og har ikke behov for vinterdækning. Hvis den har en meget udsat placering i haven, kan man dække dem med lidt granris, halm eller nedfaldne blade. 

Formering af lupiner

Plantens dybe rødder gør lupinen svær at dele. Til gengæld sætter de mange nye frø efter blomstring, som bliver til nye planter. 

Hvis du gerne vil have mange lupiner i haven, kan du lade være med at klippe frøstandene og lade dem sidde på planten. Så vil de så sig selv. Hvis du gerne vil have mere kontrol med lupinerne i haven, kan du samle frøene og selv sætte frø i jorden.
Nye frøplanter får ikke altid den samme farve som moderplanten, så det er altid spændende at se farveudviklingen rundt om i havens bede. 

For at være sikker på at få den samme farve, kan man stiklingeformere lupinerne i stedet for.

FAQ

Hvornår blomstrer lupiner?

Lupiner blomstrer typisk fra juni-august, men kan også blomstre i september.

Er lupiner giftige?

Ja, mange lupinsorter er giftige. Undtagen hvid lupin (lupinus albus)

Hvornår sår man lupiner?

Så frø fra lupiner i efteråret mens barrodslupiner kan plantes hele året, så længe jorden ikke er frossen. 

Er lupiner selvsående?

Ja, lupiner er selvsående og hver blomsterstand sætter mange frø. 

Hvor gror lupiner bedst?

Lupiner vil helst have fuld sol og veldrænet jord. De gros bedst et sted hvor der er god plads til rødderne.

Kan lupiner klippes ned?

Ja, hvis blomsterstandene klippes ned, kommer der en ekstra blomstring i september.