Kål - Sådan dyrker du kål

Kål er en meget alsidig afgrøde at dyrke og der findes mange forskellige varianter. Fælles for dem alle er, at de er fyldt med gode vitaminer og fibre, så der er masser af gode grunde til at dyrke dine egne kål i køkkenhaven. 

Det er en af de afgrøder, som kræver noget pasning og viden for at få succes, men når det er sagt, kan alle være med, så længe man har lyst til at sætte sig ind i processen. Kål har desværre fået ry for at være besværlig at dyrke og det er synd.

I denne artikel kan du læse meget mere om, hvordan man dyrker kål. Herunder typer, såning, pasning, sygdomme og høst. 

Valg af kåltype

Der findes mange forskellige kåltyper men nedenfor har vi samlet de mest gængse typer:

Hovedkål: Hvidkål, rødkål, spidskål, rosenkål, kinakål, savoykål - har brug for en næringsrig og muldet jord. De behøver gode mængder af både kvælstof og kalium i jorden for at trives.

De bør plantes med 50-60 cm mellemrum for at have plads nok. Sæt dem eventuelt i forbandt, så de står forskudt, det giver større rodvolumen. 

Blomkål - er en af de sværeste kåltyper at dyrke. Dels kræver de meget gødning og dels er de meget temperaturfølsomme, og bliver både påvirket af for meget kulde og for meget varme.

Glaskål - er hårdføre, men kræver meget vand og gødning. Dertil er de mindre modtagelige over for skadedyrsangreb med undtagelse af dræbersneglene. Beskyt gerne planterne med kaffegrums og æggeskaller omkring dem

Broccoli - Er en af de nemmere kåltyper at dyrke. De er mindre næringskrævende end hovedkål men kræver lige så meget plads og tåler ikke at mangle vand.

Grønkål - Grønkål kan gro i al slags jord og grønkålens stærke og kraftige blade er modstandsdygtige og i stand til at klare sig igennem den kolde vinter og overleve ekstremt lave temperaturer på ned til 20 graders frost. 

Dyrkning af kål

De fleste kåltyper kan sås direkte på voksestedet i køkkenhaven, men det er generelt tiden og arbejdet værd at forspire dem først. Særligt de sene varianter, da de er længe om at udvikle sig, og derfor ikke kunne nå at modne.

Forspiring er også en fordel når det kommer til de kålelskende snegle. De elsker særligt de helt små og friske skud, mens de lidt større planter er mere modstandsdygtige overfor angreb. Tidspunktet for forspiring og udplantning varierer afhængigt af, om det er en sommer- eller vintersort, så husk altid at læse vejledningen på frøposen,

Forspiring og udplantning

Forspir dine kål i såbakker eller små potter med så-og priklejord. Så frøene i ca. 2 cm dybde og vand let, så jorden er fugtig. Stil dem gerne i en vindueskarm, så de får godt med lys med ikke direkte sollys. Kål er typisk 5-10 dage om at spire.

Kålspirer trives ofte ikke så godt indenfor, så det er en god idé at plante dem ud rimelig hurtigt når frosten er væk.

Sørg for at have mindst 40-50 cm mellem hver plante, da kålhovederne kan blive ret store.

Det er vigtigt at skifte voksested ca. hvert 5. år for at undgå den frygtede sygdom kålbrok. 

Hvis du sår kålfrø direkte i jorden, kan det gøres fra ca. midt april. Så gerne 2-3 frø ad gangen, hvor kålhovederne skal være. Husk at tynde ud løbende og hold planteafstanden på de 40-50 cm, så du sikrer at kålhovederne har nok plads til at vokse.

Pasning af kål

Kål er ikke jordkræsen og kan dyrkes i almindelig havejord. Men det er meget vigtigt at tilføre gødning jævnligt, da kål er en meget næringskrævende plante. 

Det kan både være kompost eller færdig gødning med et højt indhold af kvælstof. Hvis du har adgang til husdyrgødning, kan det også bruges i velomsat form. Frisk husdyrgødning bør kun bruges mellem sæsoner, da det ellers er for kraftigt og svider rødderne.

Kålplanter har brug for vand for at etablere sig, men når de endelig har etableret sig i jorden, har de dybe rødder og derfor ikke et stort behov for vand. 

Hvis din havejord er meget sandet eller du dyrker kål i højbed, kan det være nødvendigt at vande lidt ekstra på varme og tørre sommerdage.

Skadedyr i kål

Insekter er generelt meget glade for kål, og det er derfor vigtigt at tage sig nogle forholdsregler for at undgå dem. Det er en god idé at dække planterne med insektnet helt fra starten, da selv de helt små planter er modtagelige over for skadedyr.

Tjek kålhovederne hver dag og fjern eventuelle larver og æg fra kålsommerfuglen manuelt. Hold også godt øje med dræbersnegle og fjern dem. De kan også forebygges ved at sætte sneglehegn op eller sneglekant på højbedet. Læg også gerne knuste æggeskaller rundt om kålplanterne - det kan sneglene ikke lide at kravle over.

FAQ

Hvordan gror man kål?

Kål kan dyrkes både direkte i havejorden og i højbede. De bedste resultater opnås ved at forspire frøene og sætte de små kålplanter ud når frosten er forbi.

Hvilken kål er nemmest at dyrke?

Grønkål er en af de kåltyper, der er nemmest at dyrke. Den trives med mindre næring end de andre og høstes løbende gennem vinterhalvåret.