Indret din bolig med DIN stil

Det er vigtigt, at man føler sig godt tilpas i sit hjem. Så derfor er det også vigtigt, at du finder ud af hvilken type indretning, der passer til dig. Der er stor forskel på, om man er til dæmpede pasteller eller kraftige farvekontraster. Om man er til det helt moderne look eller gerne vil have et islæt af retro i sit hjem. Boligens gulve betyder også meget for indretningen. Er du til afhøvlede plankegulve, elegante parketgulve eller til de mere rå betongulve. Her får du nogle input, der kan inspirere dig til at finde ud af, hvad du kan lide at omgive dig med.

 

Let og lyst med pasteller

De dæmpede, støvede pasteller har haft fremgang de sidste år. De tilfører boligen et let og luftigt udtryk. Især hvis du kombinerer dem med lette møbler og lyse træsorter. Du kan dog også sagtens kombinere pastelfarverne med retromøbler for eksempel i teaktræ. Det giver mere kontrast og kant. Har du møbler i lyse træsorter og ønsker lidt kontrast til det lyse, kan du vælge at placere et gulvtæppe i en mørkere farve under eksempelvis sofagruppen og supplere med et par puder eller lamper i en tilsvarende mørk farve. Det skaber et rum i rummet og ser godt ud, hvis du har et smukt afslebet plankegulv eller parketgulv.

 

Brug farvekontraster

Hvis man ikke er til de lyse pasteller, men gerne vil have lidt mere spræl på farverne. Er det godt at tænke i kontrastfarver. Det vil sige vælge et par farver med gang i, som du kan kombinere med mere neutrale farver. Fylder du din bolig med udelukkende kraftige farver, bliver det voldsomt, og de kommer ikke til sin ret. Du kan både vælge at lade en væg male i en lidt kraftig farve, eller at have for eksempel en sofa i en kontrastfarve. Det er også flot bare at have pynteting og puder i kontrastfarver. Du må vurdere, hvad der passer til dit temperament.

 

Råt look med et varmt strejf

Er du mere til det lidt rå og industrielle look og har et slebet betongulv i din bolig, kan du overveje hvor råt et look du trives med. Det virkelige rå look vil ofte også gøre hjemmet køligt og bart. Her kan du for eksempel overveje at lægge nogle løse tæpper, der bløder lidt op på det rå og giver varme til rummet. Hvis du for eksempel vælger gamle kelimtæpper i et lidt slidt look, vil du bevare noget af det rå, men samtidigt få de ofte varme farver ind i boligen. Du kan også vælge at tilføre farve til rummet via væggene. Har du mulighed for at afdække en gammel murstensvæg, vil det også give varme til rummet.

 

Træ er et must

Træ som materiale har fået et come back. Træ er også et fantastisk materiale, som tilfører noget naturligt til en bolig. Træmøbler kan både have et elegant og et mere rustikt udtryk. De mørke træsorter giver varme til et rum, hvor de helt lyse giver lethed. Men der er også mange møbler i en mellemtome, som også giver varme uden at blive tunge. For eksempel møbler i ubehandlet eg, som er lidt rustikke uden at være alt for rå. Det er flot at kombinere træsorter i flere forskellige farver i samme rum. Tidligere var det mere in at holde sig til en type træ i sin stue, men nu er det tilladt at kombinere og lege med både lyse og mørke træsorter. Her spiller gulvet i din bolig naturligvis en stor rolle. Har du et trægulv, der er slidt og kedeligt i farven, vil det gøre noget virkelig godt for din bolig at få det slebet, så det får sin smukke overflade tilbage. Det gælder uanset, om det er et plankegulv, parketgulv eller lamelgulv.