Gæsteindlæg: 3 tips til når du vil udfordre dig selv med en vandretur
3 tips til når du vil udfordre dig selv med en vandretur
Vandreture og bjergbestigning er to af de ting, som er blevet utrolig populære blandt unge som gamle, hvilket der ikke er noget at sige til. Der er nemlig et utal af variationer inden for ruter og terræn, samtidig med at det er udfordrende for kroppen, hvilket betyder, at det er en beskæftigelse, som aldrig bliver kedelig eller ensformig. Er du en af dem, der har lyst til at forsøge dig med en vandretur eller bjergbestigning? Så kan det være en fordel for dig at læse med her.
Det rigtige udstyr
Når du skal vandre, er der flere ting, som du skal overveje. Først og fremmest skal du overveje dit udstyr. Jo svære og længere en rute du skal ud på, jo mere og bedre udstyr skal du som regel have med. Dog er der ikke nogen generel pakkeliste, som passer til alle vandreruter. Det er nemlig meget forskelligt, hvad der er påkrævet. Nogle vandreture kræver ikke mere end en dagsrygsæk på 5-7 kg, hvor andre kræver, at du bærer på en rygsæk på mindst 20 kg. For at finde ud af, hvad du skal have med på turen, kan det være en god ide at kontakte den guide, som du skal følge eller konsultere andre, som har klaret samme rute.
Der er et par ting, som altid er gode at have, når du skal vandre. Det gælder en god rygsæk, en lækker jakke og et par gode sko. Disse ting vil du ikke kunne undvære, uanset hvor du skal vandre. Du kan finde alt det udstyr, som du får brug for lige her.
Overvej dit niveau
Som sagt er der stor variation inden for vandreture, og derfor er der også forskel på niveau. Du skal sørge for at vælge en tur, der passer til dit niveau og erfaring. Det er de færreste mennesker, det vil kunne formå at bestige Mt. Everest, hvis ikke de havde trænet op til det i forvejen og skabt sig nogle erfaringer på andre vandreture og bjergbestigninger. Overvej derfor hvilket niveau du selv er på, og hvilket niveau din rute er på.
Husk at træne op
Uanset om du skal ud og vandre på en flad rute eller oppe i bjergene, er det ikke ligegyldigt, om du har trænet op eller ej. Begge dele er fysisk udmattende - særligt hvis der er tale om lange ruter eller stejlt terræn - og derfor er det yderst vigtigt, at du sørger for at være i en form, der passer til den tur, som du skal ud på. Det vil sige, at du er nødt til at træne op, inden at du begiver dig ud på din vandretur.
Der er flere måder, som du kan træne op på. Du kan enten vælge at tage i fitnesscenteret, eller du kan vælge at benytte den rå natur. Uanset hvilken af løsningerne du vælger, er det en god ide, at du tager en belastning på ryggen, der svarer til det, som du skal gå med på din vandretur. Det er nemlig kiloene på ryggen, der kan ende med at blive den helt store udfordring, hvis ikke du har trænet med dem inden. Så på med rygsækken, og så er det ellers bare at hoppe på løbebåndet eller komme ud af døren. Inden længe vil du være i form til dit næste eventyr.