Når hunden i dit liv også skal forkæles

Elsker du naturen, elsker du sikkert også dyr. Forkæler du naturen, så holder du sikkert også af at forkæle dit kæledyr. Skulle du være beriget med et firbenet, pelset og gøende et af slagsen med store, brune øjne, så er der masser af hunde udstyr, du kan forkæle din hund med.

Det store udstyrsstykke til alle slags hunde finder du på Canem

Der er mange måder at sørge for, at din hund har det godt i sin hverdag og sit liv. Det primære er altid en masse kærlighed, vandreture i alt slags vejr, at snakke og kæle med din hund, at respektere og møde dens natur, personlighed og dens races behov.

Dette kan du gøre gennem din træning af hunden og ved at købe det rette udstyr. Udstyr og træning afhænger nemlig meget af den enkelte hund.

Vær opmærksom på racen

Hunde kommer i mange forskellige former og størrelser. Dette skyldes den mangfoldige avl, der er sket gennem tusindvis af år og har resulteret i et hav af forskellige hunderacer. Her er det vigtigt, at du læser op på, hvad netop din hunds race har behov for.

Nogle hunderacer blev avlet udelukkende til at være selskabshunde – eller såkaldte skødehunde. Disse hunde er tit lettere at passe, da de er mindre og ikke kræver nær så meget motion. Til gengæld betyder den lille størrelse, at du skal sørge for at købe godbidder og legetøj, som de kan overskue. Et stort kødben til en lille mops vil ikke være til meget gavn for hunden.

Større hunderacer er ofte blevet avlet til at udføre specifikke opgaver. Her har vi hyrdehunde, jagthunde og så videre. Disse hunde er ofte ekstremt aktive og kræver meget motion – ikke kun for kroppen, men også for hjernen.

Dermed skal du sørge for at aktivere dem på forskellige måder. Skaf en god stærk hundesnor til gåturene og vælg en, der har en dejlig lang line, så hunden kan få lov at løbe lidt, når I er sikkert væk fra vejen.

Udover lange gåture bør du også købe hundeudstyr, der kan udfordre hundens hoved. Selvfølgelig skal de også have almindelige pivedyr at bide i, men du kan også købe en bold, man kan putte mad i, så hunden for eksempel skal arbejde for at få sine måltider. Legetøj, der kan gemmes mad i, er super godt til at udfordre hunden mentalt.

Din hunds personlighed

Udover hundens race skal du selvfølgelig også overveje hundens personlighed. Ikke alle hunde er ens. Bliver din hund for eksempel meget bange, når det tordner eller på nytårsaften? Så kan det være en god idé at købe en stor hundekurv, der har form som en lille hule, hvor hunden let kan gemme sig.

Har du en hund, der er alt for smart og lækkersulten og har lært at åbne køkkenskabe? Så er det måske babysikringsudstyr, du skal ud og have fat i, så hunden ikke kan komme ind til alle godbidderne.

I sidste ende handler det således om at finde udstyr til din hund, som matcher netop dens behov.