Såning af græs - Sådan sår du græs i haven og på parkeringspladsen

Såning af græs – Skal du så en græsplæne eller anlægge en parkeringsplads med græs, kan du her få gode råd til, hvilke græsfrø du skal vælge, og hvordan du skal forberede jorden.

Det kræver noget forberedelse at skulle så en græsplæne. Du vil dog også have glæde af plænen i mange år fremover. Derfor giver det mening for dig, at du sørger for at bruge tid og energi på at få lagt plænen ordentligt en gang for alle.

For eksempel er der et stort forarbejde i at forberede jorden til græsset. Det gælder ikke mindst, hvis du bor i et nybygget hus, hvor der for nylig har kørt store maskiner rundt på jorden. I det tilfælde vil den være helt presset sammen.

Der ligger også noget forberedelse i, at du får undersøgt, hvad der vil være den rette form for græsfrø til din have. Det kommer for eksempel an på, hvor meget sol og skygge der er i haven, og hvor meget vand frøene kommer til at få.

Hvornår skal jeg så græs?

Du kan så græs så snart, temperaturen er over 10 grader. Det bedste tidspunkt er dog i august og september, hvor jorden er blevet varmet op efter sommeren, og hvor det ofte regner.

Du kan dog også så græsset om foråret, men frøene vil være længere tid om at spire, fordi jorden stadig er kold. Derudover regner det typisk ikke lige så meget om foråret, hvilket gør, at du skal være indstillet på at vande.

Hvilken type af græs skal jeg vælge?

Der findes et stort udvalg af forskellige former for frøblandinger. Du bør derfor vælge den, der passer til din have. Nogle passer til sol, mens andre trives i skygge. Nogle kan stå på fugtig jord, andre trives på tør jord.

De fleste græsblandinger består af flere forskellige former for frø. Det er med til at give en mere robust plæne. Du kan få græsfrøblandinger med mikrokløver, det er med til at gøre, at plænen bliver ved med at fremstå grøn hele året. Kløveren er derudover med til at tilføre gødning til plænen.

Du kan finde græsfrøsblandinger i alle prisklasser. Det kan dog typisk bedst betale sig for dig, at du køber en lidt dyrere. De billige indeholder nemlig frø med en dårligere spireevne. Det betyder, at du skal efterså græsset, der hvor der ikke er spiret noget. Samtidig betyder de bare pletter, at du kommer til at skulle luge mere ukrudt.

Når du skal købe græsfrø, skal du regne med at bruge 3 kilo frø per 100 kvadratmeter.

Sådan forbereder du jorden

Der ligger et stort arbejde i at forberede jorden, inden du kan så dine græsfrø. Det gælder både, hvis du skal anlægge en helt ny græsplæne, og hvis du vil opdatere en gammel. Det er dog værd at bruge tid på arbejdet, da græsplænen jo skal holde i mange år.

Du bør altid starte med at fjerne flerårigt ukrudt fra plænen. Det er noget, som du kan få rigtig meget bøvl med at fjerne efterfølgende, og inden plænen er anlagt, er det nemmere.

Derefter skal du fræse jorden, så den bliver løs og luftig. Er det jord, der tidligere har vokset græs eller planter i, behøver du kun at løsne ned til 20 cm. Er det på en byggegrund, skal du løsne helt ned til 70-80 cm. Det skyldes, at jord på byggegrunde kommer til at lide af traktose, fordi de store maskiner til byggeriet har presset jorden hårdt sammen. Det gør, at der er for lidt vand og luft i jorden til, at græsset kan gro.

Derefter bør du se på, om jorden har brug for forbedring. En leret jord har brug for at få tilført sand, mens en sandet jord vil have brug for ler. Du bør også give kompost eller gødning, så det kan give næring til græsset og til blandt andet regnormene, der er vigtige for, at din have kommer til at trives.

Når du har arbejdet med jorden bør du planere den. Det gør den pænere at se på og nemmere for dig at slå med græsslåmaskinen. Til sidst bør du rive jorden, så du fjerner sten, rodrester og mindre grene.

Hvordan sår jeg nemmest græs?

Du bør så græs en dag, hvor det ikke blæser, så de lette frø ikke blæser væk. Derudover er blæsten også med til at tørre jorden ud. Har du en stor have, er det en god ide, at du deler den ind med snore, så du nemmere kan overskue områderne. Så først på den ene led og så på den anden. Det er noget af en vandretur, men er med til at gøre, det bliver gjort grundigt.

Der skal cirka være 1 græsfrø per kvadratcentimeter, men det er altid en god ide, at du sår lidt ekstra, fordi der altid er nogle frø, der ikke bliver til noget. Hvis du vil have frøene helt jævnt fordelt, kan du leje en såmaskine.

Når du har sået frøene, skal du rive jorden igen og til sidst tromle den. Tromlingen gør jorden mere fast, hvilket er en fordel, når du skal slå græsset første gang.

Der går cirka to til tre uger, inden græsset spirer. Du først bør slå græsset første gang, når det er 8 cm højt. Der bør du ikke klippe det længere ned end 4-5 cm. Derefter kan du gradvist sænke klippehøjden i takt med, at græsset får bedre fat.

Brug græsarmering til stier, indkørsler, parkeringspladser og lignende

Er det ikke på en græsplæne, men på en sti, indkørsel eller parkeringsplads, du gerne vil have sået græs, er det en god ide, at du får lagt græsarmering. Det er en form for klodser med huller i, som du kan få i enten plast eller beton. Du sår græsset i hullerne, hvor dets rødder er beskyttet mod dem, der går eller kører henover armeringen.

Samtidig er græsarmering enormt godt til at lede vandet væk. Parkeringspladser med græsarmering behøver derfor ikke at være kloakerede. Derudover sænker bilerne naturligt farten, når de kører ind på denne type af parkeringsplads. Fordi græsarmering er så godt til at lede vandet væk, er det vigtigt, at du bruger nogle græsfrø, der er tørketålende.

Når du skal lægge græsarmering, lige meget om det er plastik eller beton, starter du med at grave ud. Der skal ligge et lag af småsten eller perlegrus nederst. Hvor tykt laget skal være afhænger af, hvor tunge køretøjer, der skal køre på det. 25 cm er nok til almindelige personbiler. Derefter skal du lægge en fiberdug, et lag af armeringsgrus og til sidst armeringsblokkene. Når blokkene er lagt, fylder du hullerne med jord og græsfrø.