7 gaver du kan give til ham med grønne fingre

Der er mange gode gaver, som du kan give ham med grønne fingre. Nogle personer har bare den dér utrolige evne at kunne få noget til at gro ud af ingenting. Hvis du kender sådan en mand, så vis ham, at du værdsætter hans evne og grønne fingre ved at give ham en gave.

Nogle gange er mænd svære at finde en gave til. Men pris dig lykkelig hvis du skal finde en gave til ham med de grønne fingre. Der findes nemlig masser af gode gaveidéer. Uanset om det er din kæreste, din bror, din bedstefar, din ven, din nabo eller arbejdskollega.

Giv inspiration med bøger

Giv ham med grønne fingre inspiration med bøger om planter. Heri kan han læse sig til ny viden om plantearterne, og om hvordan han passer dem bedst.

Eller en bog, som kan åbenbare den komplicerede kunst at kunne pode sine frugttræer selv for ham. 

Et nyt frugttræ til hans have

Hvad med at overraske din nabo med det frugttræ til hans have, som han har så brændende ønsker sig? Det er en god gave at glæde din nabo med – især hvis han vil dele noget af høsten med dig.

Den moderne havemand med elektronisk notesbog

Den moderne havemand kan følge med tiden med en elektronisk notesbog med pen. Det vil være en supergod gave, hvori han kan ajourføre og holde styr på alle planterne i haven. 

Han kan også tegne på den med pennen, hvis han pludselig får nye idéer til indretning af haven. Så kan han tegne et udkast for nemmere at kunne forestille sig, hvordan det vil komme til at se ud.

Lav en fotobog om haven

Lav en farverig fotobog i gave til din ven. Hen over sommeren kan du besøge ham og nyde hans flotte have i alle regnbuens farver, imens du tager fotos af det hele. 

Så kan du lave fotobogen med hans egne blomster i som en overraskelse. God inspiration til de triste og mørke vintermåneder.

En kølebrønd til en varm sommerdag

Den perfekte gave at give din bedstefar til en varm sommerdag er en kølebrønd. Især hvis din bedstefar godt kan lide at nyde en kold drink, øl eller vand ude i haven. 

Kølebrønden graver han ned i jorden ved siden af sin havebænk. Så er der altid garanteret kolde øl og vand, når han bliver tørstig. Og han skal ikke gå helt ind i huset for at hente dem.   

Et minidrivhus til en lille have

Bor din ven et sted, hvor der kun er en lille have, så er et minidrivhus en god gaveidé til ham. Det kræver ikke så meget plads, og det er let at samle.

Havetræsko med eller uden kappe

Når din far arbejder ude i haven, har han brug for et par gode sko. Eller rettere et par gode havetræsko, som du giver ham i gave.

Inden du køber havetræskoene til ham, skal du bare være sikker på, om han vil have med eller uden hælkappe. For det har mange en meget bestemt mening om.