Sådan får du behandlet din terrasse med algerens

Algerens er løsningen, hvis de mere skyggefulde dele af terrassen hærges og misfarves af de kedelige vækster. Gør du ikke noget ved problemet, vil det brede sig. Samtidig vil algerne skabe grobund for større planter, der med deres rødder give adgang til fugt og vand til underlaget. Det er begyndelsen til ujævne flisearealer og frostsprængninger. Det kan forkorte levetiden på din terrasse. Læs her, og se, hvordan du bliver algerne kvit med algerens.

Der er ikke noget smukkere end en nylagt og helt jævn terrasse med flotte fliser. Fliseoverfladen varmes op af solen, så du kan gå med bare tæer på fliserne allerede om foråret. Samtidig kan du nyde, at du har et underlag, der er stabilt og ikke – ligesom terrassebrædder – bliver tæret af vejret fra den dag, du lægger dem.

Men!

For der er et alvorligt men: Der går ikke mange sekunder fra du har fået lagt fliserne på terrassen, før de første algesporer lander på den, og sætter sig fast.

Der bliver hurtigt brug for algerens!

Algevækst forkorter terrassens levetid

Algesporerne er ikke noget stort problem på de dele af terrassen, som ikke ligger i skygge. Her udtørrer solen oftest algesporerne, inden de får sat sig fast, eller begynder at vokse.

Men på de mere skyggefulde dele af terrassen, har algerne kronede dage. Her sørger fugten for masser af næring. Så inden længe begynder du at ane en svag grønlig, gullig eller brun misfarvning af dine flotte, nye fliser.

Får algevæksten lov til at udvikle sig, går der ikke længe, før den del af terrassen bliver glat at gå på. Særligt om morgenen før duggen er væk, og lige efter det har regnet.

Gør du ikke noget ved algerne, går der heller ikke længe, før andre, større former for ukrudt kan slå rod i det fedtede og begede område. Derefter går der ikke længe, før rødderne fra disse vækster får klemt sig ned mellem fugerne. Og så er der åbnet op for, at der kan komme fugt ned i underlaget på terrassen.

Det er begyndelsen til enden for din terrasse – eller den del af den, der er blevet befængt med alger. For fugt og vand kan nemt få underlaget til at falde sammen. Det giver flisekanter, der stikker op, som du kan snuble over.

Om vinteren risikerer du, at både underlag og fliser bliver hærget af frostsprængninger. Det gør fliseterrassen endnu mere ujævn, ligesom du risikerer at udsatte fliser revner på grund af spændingerne.

Få behandlet terrassen med algerens

Derfor er det vigtigt, at du får gjort noget ved algevæksten, så snart du opdager den. Det gør du ved at rense terrassen med algerens. Det kan købes i byggemarkedet.

Men typisk vil en algerensning, som du selv foretager, ikke holde særlig længe. For algerne angriber terrassen igen, lige så snart den er renset. Derfor skal du gentage behandlingen flere gange i løbet af en sæson.

Vil du slippe for det, skal du i stedet hyre et professionelt firma, der udfører algerens. De har nogle kraftige maskiner, der får renset i bund. Samtidig imprægnerer de fliserne efter rensningen, så algerne ikke kan få nær så godt fat i underlaget. Og endelig anvender de en mere miljøvenlig algerens, end du kan købe i byggemarkedet.

Så vil du slippe for besværet og de kedelige grønne vækster, skal du hyre en professionel til at rense alger på din fliseterrasse.