Skab en rød tråd mellem indretning af have og hjem

Er man glad for at gå i haven, finder man sikkert stor tilfredshed ved at gå og hygge sig med små forskellige sysler. Samlet set bliver det til en haveindretning, som vækker stor glæde.

For at skabe sammenhæng med indretningen af have og hjem, er der dog flere forskellige tricks, som man kan benytte sig af. Læs med her, og find ud af hvordan du kan skabe den røde tråd mellem indretning af have og hjem.

Derfor er det vigtigt med en rød tråd i indretningen af have og hjem

Noget som nogle gange går hen og bliver overset i indretningen af hjem og have, er at det er godt med sammenhæng. Sammenhæng mellem indretning af have og hjem er nemlig vigtigt, og det er der flere forskellige grunde til. For det første er denne sammenhæng med til at skabe et ensartet udtryk, hvilket hjælper med at gøre indretningen til en fryd at se på. For det andet danner den røde tråd i indretningen et helhedsbillede, som er med til at skabe rolige rammer, som er rare at være i.

At skabe denne sammenhæng mellem indretningen i hjemmet og indretningen i haven, kan dog godt være lettere sagt end gjort. Der er nemlig stor forskel på hvordan man indretter et inde og et uderum. Heldigvis kan det sagtens lykkes at få skabt denne røde tråd. Ved at anvende det følgende gode råd, kan du også sagtens komme i mål med at få skabt en sammenhængende indretning i din bolig og have.

Indret i samme indretningsstil

Første tip til at få en rød tråd i boligindretningen, er at indrette i den samme indretningsstil. Hvad enten du vil beskrive din bolig som værende i en indretningsstil eller ej, vil du helt sikkert være enig i, at der er en sammenhæng mellem indretningen i de forskellige rum i dit hjem.

Vil du skabe en rød tråd i indretningen i dit hjem og i din have, kan du på lignende vis få ensartethed ved at skabe sammenhæng. Dette gøres ved at indrette i den samme stil ude som inde. Lettest gøres dette ved at du vælger boliginteriør, som giver modspil til noget af det, som du måske i forvejen har indrettet med - enten udenfor eller inde. På den måde kan du let skabe sammenhæng ved at indrette med samme indretningsstil.

Du kan få inspiration til boligindretningen på siden her, hvor der er samlet mange forskellige idéer og tips, der kan bruges ude såvel som inde. Gør du brug af gode indretningsfif, vil du hurtigt kunne få skabt en rød tråd, som binder ude- og inderum sammen.

Gør brug af de samme farver og materialer

Et andet godt tip til at få skabt sammenhæng i indretningen ude og inde, er at gøre brug af de samme farver og materialer. Ved at vælge eksempelvis lyse havemøbler, når du har lyse møbler indendørs, kan du hurtigt så skabt en følelse af ensartethed.

Når du skal vælge hvilken farvepalette du benytter dig af, kan det igen være godt at tage et kig på, hvordan du kan vælge de samme grundfarver - både ude og inde. Når det er den samme base af farver indretningen er bygget op om, kommer sammenhængen lettere til syne.

Det behøves selvfølgelig ikke at være præcis den samme farvepalette eller materialer, der bruges over det hele. Det skal jo nødigt gå hen og blive kedeligt. Nej, der skal være plads til forskelligheder og forandringer i indretningen. Men ved at anvende de samme grundelementer, vil sammenhængen mellem ude- og inderum lettere komme til syne.

Skab sammenhæng med planter

Når der skal skabes sammenhæng, kan det også være en rigtig god idé at benytte sig af det, som det hele handler om: Nemlig planter og blomster. Blomster er nemlig den perfekte måde at skabe sammenhæng på. Og hvem synes ikke det er hyggeligt at have blomster både ude og inde?

Du kan skabe den røde tråd i indretningen af hus og have ved også at have smukke blomster indenfor. Når det ikke blot er udenfor at du har smukke blomster der er en fryd for øjnene, vil sammenhængen mellem inde- og uderum meget hurtigere kunne skinne igennem.