Gør hjemmet salgsparat – en guide til husejeren

Vi går ikke blot ind i en forårssæson, der byder på masser af tilfredsstillende havearbejde. Vi går også ind i en sprudlende sæson, når det kommer til hussalg. Forår og sommer byder nemlig på rigtig gode muligheder for at tilføre hjemmet en masse ekstra værdi i forhold til salgsvurderinger. Derudover er forbedringer af hjemmet ikke kun attraktivt i et umiddelbart salgsøjemed, men bestemt også for én selv.

I denne artikel vil vi derfor komme med nogle forslag til, hvordan du nemt og økonomisk kan optimere dit hjem på områder, der både har et potentielt salg som formål og kan øge din egen livskvalitet. Det er nemlig ikke altid dyrt at forbedre – det kan tværtimod ofte spare dig penge (f.eks. ved at øge salgsprisen).

Et flot hussalg med en flot have

Vi starter med den velkendte faktor, at udseendet og førstehåndsindtrykket af en bolig gør rigtig meget for både tilfredshed og pris ved køb af et hus.

Noget af det første man ser, når man besøger et hus til salg, er haven, blomsterbedene eller hækkene på forsiden af huset. Hvis dette er i uorden, så får man et uordentligt indtryk. Og dette er pointen med forår og sommerperioden; det er nemlig her, man virkelig kan lade det grønne gøre en forskel. En pænt klippet hæk, revet græsplæne og friske blomster giver en potentiel køber en fornemmelse af liv; en fornemmelse man gerne vil mærke, når man træder ind på sin egen matrikel.

Og til netop denne pointe mener vi, at man også tager sig af sin egen livskvalitet; at komme hjem til en ordentlig have er rart, uanset om man skal sælge eller ej. Så gør dig selv den tjeneste her til foråret at få styr på haven – du vil takke dig selv!

Forbedringer af energiforbruget

Energiforbrug betyder meget for købere, da det er en stor forbrugspost. Derfor ånder enhver potentiel køber lettet ud, når de får at vide, at der er skiftet til termoruder, sat nye, tætte lister i dørkarmene eller foretaget andre energibesparende opgraderinger. Dette sætter dig i en stærkere forhandlingsposition.

Det er endda ofte meget mindre bekosteligt, end man aner, hvilket gør det særligt attraktivt. Selvom du ikke har tænkt dig at sælge foreløbigt, så kan det ofte betale sig at undersøge, hvordan man kan optimere energiforbruget – der er muligvis penge at hente på egen elregning også. Så står huset en tand mere klar, hvis du engang i fremtiden trykker på salgsaftrækkeren, og indtil da har du et lidt større rådighedsbeløb; win-win!

Få f.eks. hjælp til en vurdering af, hvordan du økonomisk kan optimere dit hjems energiforbrug.

Få styr på husets tilstand

Hvis du overvejer, hvad der kan være en god ide at så i gang med, så er en tilstandsrapport et godt vurderingsgrundlag. Her får du en byggesagkyndigs vurdering af, hvad husets fejl og mangler er. Manglerne bliver vurderet i forhold til graden deraf, og ofte kan mere ”alvorlige” mangler ret nemt fixes.

For en køber, der ser tilstandsrapporten, kan de mere alvorlige mangler være meget afskrækkende. Derfor kan man med fordel fixe de simplere af dem selv og også gerne indhente tilbud hos fagpersoner omkring, hvad det vil koste køberen at fixe. På den måde tager man en stor bekymring af købers skuldre, der øger tillidsgraden og sandsynligheden for et godt indtryk af boligen.

Klar, parat, start

Du er nu lidt mere klar til at opgradere dit hjem, både for din egen og for en potentiel købers skyld. Vi håber, at du kan bruge nogle af rådene, og vi hører meget gerne fra dig, hvis du har kommentarer eller endda yderligere gode råd i samme stil! Med en god tilstandsrapport er du klar til at finde den bedste ejendomsmægler til, at sælge din bolig.