Opgrader haven og få solgt din bolig hurtigt

I dag vælger mange danskere at købe sig et hus, hvor der er plads til hele familien, og hvor udearealet har en stor betydning. Særligt haven er én af de primære grunde til, at familier vælger at flytte fra storbyen og ud i et hus med mere plads omkring. Går du med tanker om at sælge dit hus i den nærmeste fremtid, har vi gode råd til, hvordan du får sat skub i salget.

Den flotte have er en ting, der især kan imponere en kommende køber. Det første, der møder potentielle købere, er forhaven, hvorefter baghaven skal være indbydende til sommerens sene aftener. I denne artikel kan du læse mere om, hvordan du nemt kan gøre haven klar, så din bolig hurtigt kan blive solgt.

Selvsalg eller mægler?

Inden du går i gang med at gøre noget ved din bolig, bør du beslutte dig for, om du ønsker professionel hjælp til salg af din bolig, eller om du selv vil stå for det. Inden for de senere år er selvsalg gået hen og blevet meget populært blandt boligejere. Her kan du sætte din bolig til salg og selv stå for det hele. Du sparer penge på mægleren, men til gengæld er der lidt mere arbejde forbundet med selvsalg.

En mægler hjælper dig med at få din bolig markedsført og står samtidig for kontakten med potentielle købere. Du får blot besked, når der vil være en fremvisning, og I vil sammen beslutte en passende pris. Desuden vil der altid være professionelle billeder med i pakken hos en mægler, hvilket er vigtigt for et godt salg. Når det handler at vælge den rigtige mægler, bør du tjekke guiden på maeglerinfo.dk

Gør haven salgsklar

Du kender helt sikkert til vigtigheden af en flot og indbydende have. Måske du vil sælge din bolig i vinterhalvåret, hvor de smukke blomster endnu ikke er sprunget ud. Derfor kan det være en god idé at give lidt ekstra til haven, så den tager sig flot ud. Det kan du heldigvis gøre på en nem og simpel måde.

Hvis det er vinter, kan du med fordel sætte nogle hårdføre planter i nogle store potter rundt omkring på terrassen. Sørg for, at græsset er slået og hækken er klippet, så haven står så skarpt som muligt.

Sælger du i sommerhalvåret, bør du altid drage nytte af alle de smukke blomster. Du kan plante nogle nye stiklinger, der giver potentielle købere mulighed for at drømme sig til en smuk have året efter. Tag nogle af de mange blomster med inden for, og lad havens friske blomster være centralt gennem boligens rum.

Gør klar til krydderhaven

En ting, der helt sikkert vil imponere en mulig køber, er selvfølgelig en krydderurtehave eller en lille køkkenhave med egne kartofler og jordbær. Har du lidt ekstra tid, kan du bruge den på at gøre et område klar, så de perfekte omgivelser er sat til at skabe den køkkenhave, som køberen går og drømmer om.

Har du et drivhus, skal du sørge for at dette også kommer med i salgsmaterialet. Generelt er det altid godt at have fokus på det, der er unikt for din have, og som giver haven charme og et helt særligt udtryk. Så er du klar til at sælge din bolig hurtigt og godt.