Drømmer du om at flytte i hus med plads til din drømmehave?

Et drømmehus med en drømmehave. Så bliver det ikke meget bedre. Alt efter hvor i landet, man gerne vil bo, er der enormt stor forskel på kvadratmeterprisen og dermed også på, hvor meget eller lidt haveområde, der følger med. Villaer i og omkring landets største byer er de dyreste: Frederiksberg tager prisen for dyreste sted at købe hus, med en kvadratmesterpris på svimlende 59.266 kroner. Billigst er det på Lolland, hvor kvadratmeteren i øjeblikket er på 5.721 kroner.

Dét skal du være opmærksom på, inden du køber drømmehuset

Når man har besluttet sig for at flytte i hus – eller flytte til et andet hus – er der mange aspekter, man skal være opmærksom på, så man undgår ubehagelige overraskelser efter overtagelsen. For eksempel at man pludselig opdager, at det er forbudt at lave en tilbygning. Derfor kan det være en god idé at rådføre sig med en boligadvokat ved huskøb, så man er sikker på, man forstår alle paragrafferne, tilstandsrapporten, tinglysningen og så videre. Køberrådgivning er en god ide, for boligadvokaten er på køberens side – hvorimod ejendomsmægleren er sælgers mand.

For den haveglad køber, handler et boligkøb i høj grad også om haven og de muligheder, der er dér. Derfor skal man altid huske at tjekke tingbogen og lokalplanen, der oplyser om fremtidige planer i dit nærområde – du kan være så uheldig, at der skal bygges en gennemfartsvej som går igennem den grund, du er ved at købe! (Dét ødelægger hurtigt både bolig- og havedrømmen). Det er også i tingbogen du kan se, om der er begrænsninger på, hvad du må lave af tilbygninger på din grund. Så husk at få ordentligt boligrådgivning inden dit køb, alliér dig eventuelt med en boligadvokat, og få undersøgt alle væsentlige dokumenter og potentielle restriktioner!

Kreative blomsterfifs til den lille have

Selvom man kun har en lille grund, og dermed ikke meget plads til have, kan man med kreative løsninger hurtigt få haven til at se imponerende stor og blomstrende ud. Her kommer fire fine fifs til dig, der ønsker at få mest muligt ud af den lille have:

Plant i højden: Det er ikke kun havens vandrette flader, der egner sig til beplantning. Brug også de lodrette flader ved husmuren, skuret eller garagen til klatreplanter, frugttræer, småtræer eller blomsterbuske.

Udvælg dine favoritter: I en lille have er der ikke plads til så mange blomster og det kommer hurtigt til at se rodet ud, med for mange arter. Derfor udvælg dine 10 yndlingsplanter i stedet for at presse 40 forskellige slags ind.

Vælg med omhu: Når du skal udvælge de planter, du vil have i din have, så tænk især på dem, der blomstrer over flere årstider, så du er sikker på, der er flotte farver i haven både i foråret og over hele sommeren.

Lad dig inspirere! Den bedste måde at få ideer og inspiration til hvordan man bedst udnytter et lille haveareal er ved at se, hvordan andre har gjort det. Heldigvis er inspirationen kun få klik væk på Google. Vi foreslår blandt andet disse ideer til en funktionel have eller læs Ekstra Bladets 16 gode råd til de små arealer.

God fornøjelse!